Papegøje siger »don’t fucking shoot!« - kan den bruges som mordvidne?

En kælepapegøje i USA så sin ejer blive skudt. Nu mener offerets ekskone, at papegøjen snakker om dagen for mordet.

Kan man bruge en papegøje som vidne i en mordsag?

Efter mordet på amerikaneren Martin Duram, er hans efterladte kælepapegøje begyndt at råbe »don't fucking shoot!«

Nu er Martin Durhams ekskone gået til medierne med en video af papegøjen, der tilsyneladende fremfører, hvad den hørte på dagen for mordet. Det skriver Forbes.com ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se videoen.

Men der er ikke ligefrem store chancer for, at papegøjen bliver kronvidne i sagen, fortæller en forsker og en advokat.

Læs mere på Videnskab.dk: Er det skadeligt at knække fingre?

Martin Durham blev dræbt i maj 2015 med fem skud i sit hjem i delstaten Michigan i USA. Hans daværende kone blev også ramt af skud i hovedet, men overlevede med nød og næppe.

Politiet fandt tre selvmordbreve i huset, og mistanken pegede hurtigt i retning af, at det var hustruen, der havde affyret skuddene og derefter forsøgt at tage sit eget liv.

Hustruen blev indlagt på hospitalet, men efter behandlingen hævder hun intet at kunne huske fra dagen, hvor hendes mand blev myrdet.

Læs mere på Videnskab.dk: Dyrker alle hanner sex med hvem som helst?

Dermed er det eneste ’vidne’ til episoden parrets papegøje ved navn Bud, skriver Forbes.

Men før du forestiller dig en velfriseret papegøje i sit bur i vidneskranken i en retssal, har en papegøje-ekspert dårligt nyt om Buds troværdighed.

- Jeg tror, det er meget usandsynligt, at papegøjen gentager sin ejers sidste ord,-  siger Nathan Emery, der er lektor og forsker i blandt andet papegøjers kognitive evner hos University of London, til Forbes, skriver Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Se, hvordan en cheeseburger fordøjes i din mavesæk

Ifølge forskere skal papegøjer normalt have fortalt de samme sætninger eller ord mange gange, før de begynder at gentage dem.

Når papegøjer gentager menneskers ord, er de nemlig sociale med os.

Derudover ville det ifølge en advokat være et problem, at papegøjen ikke er en 'person' i juridisk forstand. Det er nemlig et absolut krav, hvis man vil sætte nogen i vidneskranken.

Andre artikler på Videnskab.dk

Så vigtig er næsen for et smukt ansigt

Bliver man forkølet af at være kold?

3 kommentarer
Vis kommentarer