Pinligt! Robotter vælter rundt i stor konkurrence

For nylig blev verdens største robotkonkurrence afholdt. Men selvom det angiveligt var verdens dygtigste robotforskere, der stod bag, var det i flere tilfælde et sørgeligt syn, når de højteknologiske ’vidundere’ skulle præsenteres.

DARPA Robotics Challenge er navnet på en konkurrence, der skulle kåre den bedste redningsrobot. På billederne ser robotterne både imponerende og meget menneskelignende ud.

Men det var ikke altid et lige imponerende syn, når robotterne skulle præsenteres for offentligheden. I en video hos Videnskab.dk kan du se, hvordan de fejler igen og igen:

Robotterne lignede i flere tilfælde noget, man ellers kun ser en sen nattetime uden for byens lokale bæverding.

Ifølge arrangørerne selv skulle robotterne dog ikke have taget nævneværdig skade. Men bemærkelsesværdig var det dog, at tilskuerne til begivenheden heppede på robotterne, som var de rigtige mennesker, der deltog i en konkurrence.

Læs også hos Videnskab.dk: Skal vi have sex med robotter?
- Robotterne er store og lavet af metal, og man skulle måske tro, at folk ville være skræmte eller nervøse over for dem. Men når de faldt, kunne vi høre suk af sympati hos tilskuerne, og når robotterne scorede point, jublede folk, siger Gill Pratt, en af arrangørerne bag konkurrencen, til eventets officielle hjemmeside.

- Det er ekstraordinært, og jeg synes, at det er en af de vigtigste lektier fra DRC (DARPA Robotics Challenge, red.) – nemlig potentialet i, at robotter ikke bare kan udføre tekniske opgave, men også bringe mennesker sammen, siger han.

Trods de mange styrt er DARPA Robotics Challenge ellers en spændende konkurrence, hvor robotudviklere fra hele verden viser, hvor langt robotteknologien er nået (eller ikke nået).

Andre artikler hos Videnskab.dk:
Dansk robotarm slår TV-værten Jimmy Fallon i ølspil
Tre mænd har fået robothænder
’Edderkopperobot’ lærer sig selv at gå med smadrede ben
 

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere