Pladsmangel har givet din hjerne rynker

Folder og rynker gør menneskehjernen helt speciel, men forskere har først nu fundet ud af, hvordan folderne opstår. En af årsagerne er pladsmangel.

Menneskehjernen er - sammen med bl.a. primaters og delfiners hjerner - de eneste, der har et rynket og foldet udseende.

Forskere har længe undret sig over, hvordan menneskehjernen får det her udseende, og nu ser det ud til, at der er fundet et svar på Harvard University. Det skriver Livescience.com ifølge Videnskab.dk.
Læs også

Men inden vi kommer til, hvordan de har fundet ud af det, skal vi lige have et par anatomiske ting på plads omkring hjernen.

Hjernens ydre lag hedder cortex og består primært af den såkaldte grå substans.

Under den grå substans har vi den hvide substans - de to substanser hænger sammen. Den hvide substans sørger for at sende og modtage signaler mellem hjernen og resten af kroppen.

Se med dine egne øjne, hvordan folderne opstår i en video på Videnskab.dk.

 

Forskerne har haft en teori om, at folderne skyldes, at hjernen på et tidspunkt producerer så mange hjerneceller, at den grå substans hæver sig, kollapser og danner folderne.

Folderne bliver altså dannet, fordi det er den letteste måde at få plads til de mange hjerneceller under hjerneskallen.

For at undersøge denne teori nærmere, lavede forskerne fra Harvard University ifølge Livescience.com en replika af en føtal (foster) hjerne, som de første 14 uger er helt glat. Først i perioden mellem uge 14-26 udvikler fosterhjernen sine folder i en helt bestemt rækkefølge.

Læs også på Videnskab.dk: Sådan bliver du fantastisk god til at huske
 

Denne proces forsøgte forskerne at efterligne ved at placere fosterhjernen i et glas med et opløsningsmiddel.

Opløsningsmidlet blev herefter suget ind i hjernen, hvis ydre lag svulmede hurtigere op end det indre lag. Og så skete der noget.

- Da jeg puttede modellen ned i opløsningsmidlet, vidste jeg, at der ville opstå en reaktion med folder, men jeg havde ikke forventet, at vi ville se et mønster, der var så lig mønsteret i en rigtig menneskehjerne,-  siger Jun Young Chung, der er forsker og medforfatter på studoet ved Harvard University School of Engineering and Applied Science, til Livescience.com.

Læs også på Videnskab.dk: Hjælp! Hvorfor kravler min marmelade opad?
 

Ud over at bekræfte teorien om hjernens folder, fandt forskerne også ud af, at de største folder i hjernen er relativt ens fra person til person, men de mindre folder kan være helt forskellige fra hjerne til hjerne.

Forskernes resultater er publiceret i det videnskabelige tidskrift Nature Physics.

 

Læs også på Videnskab.dk:

Bruger vi kun 10 procent af hjernen?
 

Bliver alle hjerner gamle?
 

Hvorfor har min prut en lyd?

13 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere