Regn af stjerneskud er over os

En sværm af stjerneskud ved navn Perseiderne rammer sit højeste de næste par dage

En regn af meteorrester lyser i august nattehimlen op. Foto: Kenneth Meyer
En regn af meteorrester lyser i august nattehimlen op. Foto: Kenneth Meyer

Man kan se op til 100 stjerneskud i timen.

Meteorregnen Perseiderne er et fantastisk syn og er på sit højeste i øjeblikket.

Den bedste dag til at se de mange stjerneskud er 12. august, men man kan allerede i aften se meteorresternes lange haler.

Gode muligheder for stjernekiggeri
Nattehimlen bliver optimal til stjernekiggeri ifølge DMI.

Udover lidt skyer i den nordlige del af landet er mulighederne gode helt frem til fredag.

- Det ser meget lovende ud de kommende par dage. Vi har gode muligheder for at se stjerner i det meste af landet.

- Det er ikke fuldstændig skyfrit, men det kan næsten ikke fås meget bedre, siger vagthavende metrolog Frank Nielsen.

Resterne af en komet
Stjerneskudssværmen er rester fra kometen Swift-Tuttle, som jorden i august kommer forbi.

De mindre lyse nætter betyder samtidig, at man bedre kan se de mange stjerneskud.

Jupiter og Saturn kan også ses. De står i øjeblikket lavt på himlen.

Efter midnat toner Mars også frem på himlen, og venter man helt til omkring klokken to om natten, så kan man se Venus med et klart lys.

60 kommentarer
Vis kommentarer