Regnskoven bugnede med mennesker: 81 forsvundne landsbyer fundet

Nyt studie tyder på, at regnskoven i amazonas har været tæt befolket

Ole Lind/Ritzau Scanpix
Ole Lind/Ritzau Scanpix

Tidligere troede man, at Amazonas-regnskoven var næsten ubefolket, inden europæerne kom til Sydamerika. Men nu tyder ny forskning på, at det vrimlede med mennesker. Det skriver The Guardian, ifølge Videnskab.dk.

Et nyt studie har afsløret detaljer om hele 81 tidligere landsbyer i en del af regnskoven kaldet Tapajós Basin.

Her fandt forskerne alt mellem små landsbyer, der var 30 meter i bredden, til store landområder på 19 hektar.

Læs også på Videnskab.dk: Forskere: Fingre afslører længden på penis

Forskerne fortæller, at opdagelserne giver et nyt indblik i, hvordan livet i Amazonas var før europæerne ankom.

- Idéen om, at Amazonas var en uberørt skov befolket af små og spredte nomader, det vidste vi allerede ikke passede. Den store debat har gået på, hvordan befolkningerne var fordelt i den før-Columbianske tid,  siger Jonas Gregorio de Souza, der er arkæolog ved University of Exeter og hovedforfatter på det nye studie, til The Guardian.

Studiet, der netop er blevet publiceret i tidsskriftet Nature Communications, beskriver, hvordan de gamle bosteder først blev opdaget ved hjælp af satellitfotos, der blandt andet afslørede spor af skovrydning og jordarbejde – såsom gravede grøfter rundt om de tidligere landsbyer, sunkne veje og plateauer, som huse har stået på.

Læs også på Videnskab.dk: Fascinerende billeder: Jorden set fra rummet

Holdet har derudover selv været ude og grave ved 24 af stederne, hvor de blandt andet fandt keramik, polerede stenøkser og mørk frugtbar jord, som tyder på langvarig beboelse.

Trækul fundet sammen med keramikrester er blevet dateret til mellem år 1410-1460.

De Souza fortæller, at resultaterne er spændende, fordi de nyligt opdagede beboelser blev fundet nær små bække og åer, hvilket tyder på, at der ikke kun har været mennesker ved de store floder, som tidligere troet.

Læs også på Videnskab.dk: Isbjerg har vendt bunden i vejret: Se de fantastiske billeder af 'krystal-paladset'

- Idéen var, at befolkningen måske var mindre i områderne længere fra de store floder og havde mindre påvirkning på naturen. Vi har demonstreret at regionerne måske har haft ret store befolkningsgrupper i fortiden, siger han til The Guardian.

Modeller baseret på forskningen antyder, at der kan have været mellem 500.000 til en million mennesker boende i den sydlige udkant af Amazonas alene.

Læs mere på Videnskab.dk: De flotteste mikroskopbilleder: kødædende havplante og flagermusefoster

27 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere