Richard III’s kranie blev flækket af sværd

Indre skader i Richard III’s kranie viser nu, at stødet, der fik blodet til at sprøjte og kongen til at dø, højst sandsynligt er sat ind af et sværd eller et spyd.

- En hest, en hest! Mit kongerige for en hest!, råber den engelske konge Richard III i Shakespeares stykke af samme navn. Han har mistet sin hest, og fjenden stormer mod ham på slagmarken. Hesten får han ikke - han bliver i stedet slået ihjel.

Virkelighedens Richard III, død i 1485, har tilsyneladende også lidt en ubehagelig skæbne på slagmarken. Det viser en nærmere inspektion af hans efterladte kranium, som blev fundet under en parkeringsplads i Leicester i England i 2012.

Se den spændende video om sværdhugget, der gav Richard den III dødsstødet på Videnskab.dk:

Den forreste halvdel af kongens kranie er helt væk, men det er et lille hak indeni kraniet, der afslører, hvad kongen døde af. Det tyder nemlig på, at et sværd, spyd eller andet skarpt våben har boret sig vej gennem hans hoved. Skaderne peger på, at kongen også havde mistet sin hjelm.

Læs mere på Videnskab.dk: Retsmediciner afslører: Så dramatisk var Richard den III’s død

Da forskere fra University of Leicester undersøgte kraniet, fandt de tre livstruende skader, som hver især kan have dræbt kongen. To af dem var i kraniet, mens den sidste var i bækkenet. Forskerne mener dog, at det højst sandsynligt er skaden i hovedet, der har slået Richard III ihjel.

- Efter vi havde identificeret et hårdt stød mod kraniet, som højst sandsynligt stammer fra et sværd eller spyddet fra en hellebard, blev vi interesserede i at undersøge, hvilken vinkel slaget kom fra, siger Osteolog Jo Appleby fra University of Leicester i en pressemeddelelse.

Læs mere på Videnskab.dk: Kong Richard den III mæskede sig i traner og hejrer

Obduktionen foregik ved hjælp af CT-skanninger og CT-Micro imaging billedteknikker til at undersøge det 500 år gamle skelet. Skanningerne kunne de bruge til at undersøge, hvilke våben der kunne have dræbt Richard III, hvor dybt de har ramt og fra hvilken vinkel.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Forskere: Vi har løst historiens største UFO-mysterium

Kvinders lyst har skabt mandens store penis

Skal vi have sex med robotter?

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere