Røverhistorien var god nok: Elektriske ål hopper op af vandet og giver stød i selvforsvar

Efter 200 år er den gamle fortælling endelig blevet bevist

Elektriske ål hopper op af vandet og giver stød i selvforsvar (Foto: Wikimedia Commons)
Elektriske ål hopper op af vandet og giver stød i selvforsvar (Foto: Wikimedia Commons)

I 1807 offentliggjorde den tyske naturforsker, Alexander von Humboldt, en meget mærkværdig opdagelse, som det skulle tage mere end 200 år at bekræfte korrektheden af.

På en ekspedition efter elektriske ål i Sydamerika, som Von Humboldt var meget interesseret i på grund af sin iver efter at fremstille batterier, blev han ledt til en dam, hvor et helt særligt syn mødte ham.

Da dammens mange elektriske ål blev konfronteret med 30 vilde heste og mulddyr, forsvarede de sig selv ved at svømme til vandets overflade, hvor de 'hoppede' op på hestenes kroppe og afgav elektriske stød.

Denne teknik dræbte de første to heste på få minutter.

Læs mere på Videnskab.dk: Kan elektriske ål lave alternativ energi?

Videnskabelig røverhistorie er sand
Siden Alexander Von Humboldts opdagelse er der dog ingen andre forskere, som har set denne elektriske adfærd, og flere har ligefrem anskuet den tyske naturforskers beskrivelser som videnskabelige røverhistorier.

- Jeg troede, at dette var en skør fortælling fra 1800-tallet, som sikkert var fuldstændig overdrevet, hvis ikke falsk, siger Kenneth Catania, som er prisvindende neurobiolog og elektrisk ål-ekspert ved Vanderbilt Universitet, ifølge slate.com.

Det var, indtil han så fænomenet med sine egne øjne.

Læs mere på Videnskab.dk: Elektriske ål lammer deres bytte på afstand

Elektrisk ål oplyser plastik-alligator
Kenneth Catania opdagede ved et filfælde de elektriske åls særlige teknik, da han lavede laboratorieeksperimenter med dem, og de forsøgte at hoppe op ad vandet for at angribe det metalliske net, han brugte til at fiske dem op af deres tanke. Det skriver sciencemag.org.

Han analyserede sin opdagelse ved at påføre en kunstig arm og en plastik-alligator med dioder, som blev oplyst af ålenes elektriske stød.

Du kan se en video af den elektriske ål, der forsvarer sig mod plastik-alligatoren, på Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Athens ældste flådeanlæg fundet af dansk arkæolog

Fedtrig middelhavskost giver større vægttab end fedtfattig kost

Beskytter HPV-vaccinen mod kræft eller ej?

7 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere