Rovfugle trænes til kamp mod droner

Hollandsk firma bruger ørne til at fjerne de flyvende plageånder. Se hvordan herunder

Se en ørn blive trænet til dronejagt her. (Video: Guard From Above)

Droner er gennem de sidste par år blevet allemandseje, men mange ejere kender desværre ikke til korrekt, forsvarlig og lovlig brug af deres droner, hvilket betyder at politiet nu har fået endnu en opgave at se til.

I kampen mod de ulovlige droner har man blandt andet forsøgt sig med at blokere signalfrekvenser og indsætte andre droner til at fange de ulovlige af slagsen, men seneste tiltag i kampen mod de flyvende fredsforstyrrere er mere simpel og naturlig.

I Japan benytter politiet droner med net til at indfange ulovlige droner. Et hollandsk firma her fundet på en mere naturlig måde.

Gadgets - 11. dec. 2015 - kl. 23:28 TV: Her er dronen der dræber andre droner

Det hollandske firma Guard From Above er nemlig begyndt at træne ørne til at fange droner på afveje og få dem ned på jorden igen, og hollandsk politi er i gang med at afprøve metoden i kampen mod de ulovlige droner, skriver Washington Times.

Se en ørn træne dronefangst i klippet over artiklen.

- Nogle gange er en lavteknologisk løsning på et højteknologisk problem mere ligefor, end det umiddelbart lader til. Det er tilfældet med vores specialtrænede rovfugle. Ved at benytte fuglens instinkter, kan vi tilbyde en effektiv løsning på en ny trussel, udtaler firmaets grundlægger Sjoerd Hoogendoorn i en pressemeddelelse.

Hollandsk politis forsøg med ørne mod droner løber over de næste par måneder, hvorefter man beslutter om man vil gå videre med metoden.

Det ligger i ørnes instinkt at gøre det af med flyvende konkurrenter. Her bliver en drone sendt til jorden af en ørn i Australien.

Hvis forsøget med ørne ikke er sagen alligevel, kan det hollandske politi måske overveje at bruge aber til at bekæmpe droner. Her er det en chimpanse i hollandske Burgers Zoo, der basker en drone ned med en gren.

Verden på vrangen - 12. apr. 2015 - kl. 16:04 TV: Denne abe beskytter sit privatliv

15 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere