Rugbrød kan gavne dit immunforsvar

Forskning peger på, at immunforsvaret får et løft, når man spiser mad med masser af fuldkorn

(Foto: Mie Brinkmann)
(Foto: Mie Brinkmann)

Når man skal have sig en sandwich, er fuldkornsbrødet det sunde valg. Det har både forskere og forbrugere længe vidst.

Nu er der endnu et argument for at spise rugbrød og andre typer fuldkorn. Fuldkorn indeholder nemlig ikke kun vitaminer og fibre, men også en række stoffer, kaldet benzoxazinoider eller BX, som ifølge et nyt studie ser ud til at gavne immunforsvaret. Spiser man meget rugbrød, kan det altså medføre, at man bliver mindre syg. Det skriver Videnskab.dk.

- Man har før set, at folk, der spiste fuldkorn, havde et bedre immunsystem, uden at man har undersøgt, hvad det var for nogle stoffer, der var skyld i det. Men nu har vi så givet fødevarer med højt BX til forsøgspersoner og set på deres blodprøver, at der var en øget immunreaktion. Det er ny viden. Men det bakker op om den forskning, der er lavet før, siger lektor Inge Fomsgaard, som er en af forskerne bag studiet.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor lugter mine egne prutter bedst?

Der er før udført forskning, der viser sammenhæng mellem fuldkornsspisere og et stærkt immunforsvar. Med det nye studie ville forskerne finde en forklaring på hvorfor.

Derfor undersøgte de den særlige gruppe stoffer, BX, som forskere i 2010 fandt ud af fandtes i fuldkorn.

I forsøget deltog to grupper forsøgspersoner, som hver især blev sat på en særlig diæt. Den ene gruppe måtte spise mad, der var baseret på fuldkornsprodukter med et højt indhold af BX, mens den anden gruppe fik fuldkornskost med et lavere indhold af BX. Diæterne havde altså samme fiberindhold, men adskilte sig ved mængden af BX.

Læs mere på Videnskab.dk: Isbjerg har vendt bunden i vejret: Se de fantastiske billeder af 'krystal-paladset'

- Efter tre uger kunne vi se, at blodprøverne, som kom fra den gruppe, der havde fået højt BX-indhold, i laboratorieforsøg reagerede ved at hæmme væksten af forskellige sygdomsfremkaldende bakterier. Det er en traditionel måde at undersøge, om der er en forbedret immunrespons i blodprøver, forklarer Inge Fomsgaard, der er lektor på Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Men hvorfor er det vigtigt for helt almindelige mennesker at finde ud af præcis hvilke stoffer, der gør fuldkorn så gode for os?

Læs mere på Videnskab.dk: Alien-lignende skelet er et medicinsk mysterium

- Jo mere man kan optimere kostens indhold af sundhedsfremmende stoffer, desto bedre balance får vi i vores helbred. Hvis vi endeligt kan bevise de sundhedsfremmende effekter af BX, er det oplagt at tage det i betragtning, når man tilbereder fødevarerne, så man vælger de kornsorter eller tilberedelsesprocesser, der giver meget BX, siger Inge Fomsgaard.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Tør du se, hvad sker der med kroppen, når du dør?

Fantastiske fotos fra medicinens verden: Kattetunge og livmoderen fra en pony

Tre døgn uden søvn fjerner depression

4 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere