Runesten hentyder måske til kommende Ragnarok

En svensk runesten omtaler måske den vinter, der i den nordiske mytologi betyder, at verden er på vej mod undergang

Fimbulvinteren. Den ekstremt kolde og lange vinter, som varsler, at Ragnarok er under opsejling, og verdens undergang kommer.

Det er måske den vinter, som den berømte Röksten i Östergötland i Sverige hentyder til.

Stenen indeholder verdens længste runeindskrift, men meningen med teksten har indtil nu været et mysterium. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

For et nyt studie fra tre svenske universiteter foreslår, at teksten, som refererer til heltegerninger af Tjodrik (formentlig Theodorik den Store, en stor hersker i 500-tallet), måske i virkeligheden handler om en ekstrem vinter, som kommer.

- Inskriptionerne omhandler den angst, som kommer efter en søns død, og frygten for en ny klimakrise, som er ens med den, der var i 536, skriver forfatterne i studiet.

Læs mere på Videnskab.dk: Fimbulvinteren er ikke en myte

I det 6. århundrede var der adskillige vulkanudbrud, som skabte en lille istid, hvor høsten slog fejl, og flere sultede. Forskere har beregnet, at den skandinaviske befolkning faldt med omkring 50 procent.

De minder om den tid er måske blevet videregivet som myter.

Den nye fortolkning er baseret på en samlet indsats af både filologer, arkæologer og religionshistorikere, der har undersøgt stenen fra 800-tallet.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan så vikingerne egentlig ud?

Flere passager fra stenen hentyder til kampe over 100 år, men kampene referer måske til noget mere substantielt.

- Inden Røkstenen blev opført, opstod flere begivenheder, der må have været meget ildevarslende: en stærk solstorm farvede himlen i dramatiske røde farver, høsten blev ramt af en ekstremt kold sommer, og senere opstod en solformørkelse lige efter solopgangen. Der kunne have været nok af en af ​​disse begivenheder til at rejse bekymring for en ny ’fimbulvinter’, siger medforfatter og professor i arkæologi på Uppsala Universitet, Bo Gräslund, i en pressemeddelelse.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad troede danskerne på før den nordiske mytologi?

Angelsakserne var meget værre end vikingerne

Sensationel runesten fundet i Norge

 

24 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere