Russisk forklaring på raketfuser: Derfor gik det galt

En defekt sensor var dybereliggende årsag til det uheld, der i oktober stoppede to astronauters vej mod Den Internationale Rumstation

Det var en kort fornøjelse, da den russiske rumraket, Soyuz-FG, med to astronauter ombord satte kurs mod Den Internationale Rumstation, ISS, 11. oktober.

Kun 90 sekunder efter opsendelsen var den gal, og de to astronauter havde kurs mod Jorden igen.

Siden har der været småt med information om, hvad der var skyld i den russiske raketfuser, men nu har det russiske rumagentur Roscosmos taget bladet fra munden. Det skriver BBC ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af raketopsendelsen, der endte med en fuser.

Soyuz-rumfartet skulle have været nået ud til Den Internationale Rumstation, der er i kredsløb om Jorden omtrent 420 km over Jordens overflade.

Læs mere på Videnskab.dk: Se, hvordan en galakse udvikler sig

NASA, der havde én af de to astronauter med ombord, kunne allerede en time efter uheldet fortælle, at der noget var gået galt med en af rakettens boostere (hjælperaketter).

Og af den russiske udmelding fremgår det nu, at fejlen først opstod i en sensor, der senere hen påvirkede en af rumrakettens booster-raketter.

- Det er blevet bevist og fuldt ud bekræftet, at fejlen skete på grund af en sensor, og det kan kun være sket under samlingen på Bajkonur-kosmodromen (russiske betegnelse for en rumbase, red.) fortalte Igor Skorobogatov, der ledte missionen, under en pressekonference torsdag 1. november.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad er det for en mærkelig… fisk?

Det menes, at den defekte sensor har skabt en fejl i en af booster-raketterne fra første stadie i opsendelsen, så booster-raketten har beskadiget brændstoftanken.

Ifølge BBC er man nu nervøs for, at to andre Soyuz-løfteraketter kan have ødelagte sensorer, og man vil derfor undersøge sagen nærmere.

Alexander Lopatin, stedfortrædende leder af Roscosmos, fortalte desuden, at man nu vil undersøge, hvem der bærer ansvaret for fejlen.

Læs mere på Videnskab.dk: Har vi fundet film-monstret ’The Blob’?

Det er første gang siden 1983, at det russiske rumagentur har haft alvorlige problemer med en bemandet opsending.

Rumagenturet er i øjeblikket de eneste i verden, der kan sende mennesker til Den Internationale Rumstation, og man håber på at gennemføre en ny mission 3. december.

Her skal tre astronauter afsted mod rumstationen.

Andre artikler på Videnskab.dk

Lille hund har forbløffende stor klitoris

Hvem skal selvkørende biler slå ihjel? Nu har hele verden svaret

0 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere