Så enestående har planter udviklet sig på øer

På øer findes en masse smukke og sjældne planter, og forskerne ved nu, at antallet af unikke planter på en ø afhænger af, hvor stor øen var under istiden. Se de flotte billeder af de enestående planter.

Det er klimaændringer siden istiden, der har formet nutidens øer og deres biodiversitet. Det skriver Aarhus Universitet i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Havstanden er efter den sidste istid steget med over 120 meter, så når nogle øer har flere unikke planter end andre, er det, fordi de engang var meget større, end de er nu.

Se billeder af planterne i artiklen på Videnskab.dk.

Forskere fra blandt andet Aarhus Universitet og Universität Göttingen har analyseret på data fra 17.000 blomsterplantearter på 184 øer og sammenholdt det med, hvor meget af øerne, der er smuttet ned under havets overflade i løbet af de sidste 20.000 år.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature.

Læs også på Videnskab.dk: Skal underhylere vaskes ved 40 eller 60 grader?

Resultatet viser, at jo større øerne var, jo mere plads har der været for evolutionen til at frembringe nye arter.

'Vores forskning viser, at det ikke er øernes nutidige karakteristika, der bedst beskriver deres rigdom på enestående arter, men derimod deres fortidige tilstand,' siger Manuel Steinbauer i pressemeddelelsen. Han er postdoc på Institut for Bioscience på Aarhus Universitet og medforfatter til studiet.

'Samtidig understreger projektet, at evolution tager lang tid, og at det ikke tager lang tid at udrydde en art. Når mennesker udrydder planter nu, kommer de ikke tilbage inden for en tidshorisont, der er relevant for mennesker,' fortsætter han.

Læs også på Videnskab.dk: Hjælp: Hvad er det for en mærkelig edderkop?

Med unikke planter menes der plantearter, som kun findes på den pågældende ø. De kaldes også endemiske planter. Og antallet af disse afhænger altså af, hvor stor øen var under dens istid.

Det er første gang videnskaben medregner denne effekt i sine teorier om øernes biodiversitet. Man har ikke tidligere i forskningen taget højde for, at klodens nuværende klima er usædvanligt varmt.

På den nordlige halvkugle har klimaet gennem flere millioner år været præget af store iskapper med dertil hørende lav havstand.

Det er i disse millioner af år med lavvande, at øernes unikke planteliv har udviklet sig, viser det nye studie.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Omskæring: Hvad skal forhuden egentlig bruges til?

Forskere giver svar: Hvad er den bedste slankekur?

Hvorfor har asiater skæve øjne?

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere