Så mange timers søvn bør børn optimalt få

Ved du egentlig, hvad søvn-anbefalingerne siger? Det optimale timeantal er afhængigt af din alder

Hvor meget søvn du skal have, afhænger af din alder (Foto: Polfoto)
Hvor meget søvn du skal have, afhænger af din alder (Foto: Polfoto)

Får du søvn nok? De fleste vil nok instinktivt svare nej. Men ved du reelt, hvor meget du optimalt set bør sove hver nat? Nej? Det er der råd for.

Et ekspertpanel af amerikanske forskere fra National Sleep Foundation har nemlig gennemgået en bunke videnskabelige artikler omhandlende søvnforskning og har ud fra deres undersøgelser udgivet anbefalinger for, hvor længe du skal sove i ‘din nuværende fase af livet’ - det vil altså sige, den alder du er netop nu.

Det skriver Videnskab.dk, hvor du kan læse, hvorfor søvn er så vigtig for dig.

- Det er en rigtig god idé med sådanne retningslinjer. De gælder nok for de fleste i samfundet, siger psykologiprofessor og søvnekspert Ståle Pallesen fra Bergen Universitet.

Anbefalingerne lyder blandt andet, at en nyfødt (0-3 måneder) bør få mellem 14 og 17 timers søvn hver nat, mens timeantallet hurtigt falder, når barnet bliver mellem 4 og 11 måneder gammelt. Her lyder anbefalingen nemlig på 12 til 15 timer.

Mens skolebørn (6-13 år) skal stræbe efter 9-11 timers søvn, kan teenagere efter studiet at dømme nøjes med 8 til 10 timer.

Du kan læse anbefalingerne for de resterende aldersgrupper hos Videnskab.dk.

Ståle Pallesen mener dog, at man skal tage anbefalingerne med et gran salt og ikke lade sig stresse over, om man sover en anelse for meget eller for lidt – det kan man nemlig også blive syg af.

Resultaternes anbefalinger er til reel søvn, og ikke hvor lang tid man ligger i sengen, understreger forskerne.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Sådan kan du lære at styre dine drømme

Forskere: ’Englefisse’ er ikke farligt

Derfor vågner du op med ’jern’ på

 

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere