Så vildt bed giga-gnaveren 'rotzilla'

Forskere kan nu afsløre, at historiens største kendte gnaver havde et kraftigere bid end krokodiller, da den levede for 3 millioner år siden.

Er du bange for rotter, skal du være glad for, du ikke levede for 3 millioner år siden (Foto: Colourbox)
Er du bange for rotter, skal du være glad for, du ikke levede for 3 millioner år siden (Foto: Colourbox)

Hvis du ikke bryder dig om rotter, skal du være glad for, at du ikke levede i Sydamerika for 3 millioner år siden. Da levede historiens største kendte knaver – også kendt som ’rotzilla’ – og den havde et bid som en stor krokodille, skriver sciencemag.org.

For små ti år siden fandt forskere det eneste kendte fossile kranie fra dyret, der officielt bliver kaldt Josephoartigasia monesi. Det er det kranie, fysiologiforskere fra University of York nu har beregnet kæmpegnaverens bid ud fra, skriver Videnskab.dk.
Se en flot tegning af den skræmmende skabning 'rotzilla' på Videnskab.dk

Først brugte forskerne en CT-scanner til at skabe en detaljeret virtuel model af kraniet i en computer.

Underkæben manglede i fossilet, så de modellerede en virtuel underkæbe, som passede i kraniet ved at lade sig inspirere af nulevende chinchillaer, som er nært beslægtet med rotzilla.

På baggrund af det kunne forskerne måle, hvor kraftigt et bid, Josephoartigasia monesi må have haft.

Computersimuleringerne viste, at tryggekraften mellem de bageste tænder var på 4165 Newton – hvilket er omkring tre gange større end bidekraften hos tigre og mellemstore krokodiller.

Læs også hos Videnskab.dk: Se spektakulært billede af Danmark - taget fra rummet

Samtidig viste det sig, at rotzillas store fortænder var i stand til at modstå tre gange det tryk, som kraniet kunne producere. Det har fået forskerne til at spekulere på, om den brugte tænderne på samme måde som en elefant bruger sine stødtænder.

-Vi konkluderer, at Josephoartigasia kan have brugt sine fortænder til andre formål end at bide. For eksempel til at grave i jorden efter føde eller forsvare sig mod rovdyr. Det er meget lig, hvordan moderne elefanter bruger deres stødtænder,- siger studiets hovedforfatter Dr. Philip Cox til telegraph.co.uk.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Kødædende plante spiser lort
Se det, før du tror det: Fisk æder fugl i luften
Forskere barberer bizar penis

0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere