Sådan skræmmer man en elefant fra vid og sans

Elefanter er ikke så lette at skræmme. Et menneskeskrål kan eksempelvis ikke tilnærmelsesvis hyle de store dyr ud af den. Det er der til gengæld en anden lyd, der kan, fandt forskere ud af

(Foto: Colourbox)
(Foto: Colourbox)

I det sydlige Indien er det et stort problem for landmændene, at elefanter spiser deres afgrøder om natten. Landmændene forsøger at holde elefanterne væk ved at grave grøfter og sætte elektriske hegn op, men det er ikke altid nok.

Og når det ikke lykkes at holde elefanterne ude, kan det føre til opgør, der koster både elefant- og menneskeliv. Derfor har forskere nu undersøgt, hvilke alternative metoder der kan holde elefanterne effektivt på afstand.

I studiet satte forskerne fælder op, som enten afspillede lyde fra sultne tigre, leoparder eller råbende mennesker, når elefanterne kom for tæt på. Og tigerlydene var de mest skræmmende. Se elefantens reaktion på tigerlydene i en video hos Videnskab.dk:

Forskerne satte infrarøde sensorer op, og når de mærkede en elefant nærme sig, afspillede de lydene. I 41 forsøg skræmte tigerbrøl 90 procent af elefanterne væk, mens leopardens lyde skræmte 73 procent og menneskene 57 procent.

Og ikke nok med det, tigerlydene og leopardlydene fremkaldte også en hurtigere reaktion hos elefanterne. De blev altså også hurtigere skræmt.

Læs også hos Videnskab.dk: Lille hund har forbløffende stor klitoris

Men elefanter glemmer aldrig, og når først en elefant var blevet skræmt væk af lydene én gang, uden at der rent faktisk viste sig at være fare på færde, så virkede lydene dårligere næste gang.

Forskerne bag studiet konkluderer dog, at fælderne med tiger-lyde med fordel vil kunne bruges sammen med de nuværende foranstaltninger som elektriske hegn og grøfter.

Andre artikler hos Videnskab.dk:

Elefanter kan kende forskel på mennesker

Sådan ser du, om din hund er glad for at se dig

Er Chaser verdens klogeste hund?

16 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere