Se billedet: NASA kortlægger Mælkevejen og gør julefund 

NASA har fundet, hvad der ligner en 'jule-slikstok' på et billede af Mælkevejen

Centrum af vores Mælkevej indeholder gigantiske molekylære skyer. I midten af disse skyer kan man se den fine slikstok-lignende form. (Foto: NASA\'s Goddard Space Flight Center)
Centrum af vores Mælkevej indeholder gigantiske molekylære skyer. I midten af disse skyer kan man se den fine slikstok-lignende form. (Foto: NASA\'s Goddard Space Flight Center)

Hvis du ikke allerede er i julestemning, bliver du det måske af dette smukke, storslåede billede af centrum af vores Mælkevej.

Det er forskere hos NASA, som har sammensat billedet, og i midten af billedet ser det ud, som om der er formet en slags sukkerstok - bare af gigantiske molekylære skyer i stedet for dem, vi kender, lavet af sukker. 

Det skriver NASA på sin hjemmeside ifølge Videnskab.dk.

Billedet er sammensat af flere forskellige, som er taget med hver deres bølgelængde.

Det vil sige, at ét billede har fanget det blå lys, et andet har fanget det røde og så videre. Herefter er billederne lagt ovenpå hinanden. 

Læs mere på Videnskab.dk: Så mange mennesker har været i rummet

Billedet er taget med et instrument, som er konstrueret hos NASA's Goddard Space Flight Center i Maryland. Instrumentet har det mundrette navn: The Goddard-IRAM Superconducting 2-Millimeter Observer - forkortet GISMO.

Den kosmiske sukkerstok strækker sig over 190 lysår og indeholder lange, tynde tråde af ioniseret gas, som udsender forskellige radiobølger - deraf de forskellige farver. 

- GISMO observerer mikrobølger med en bølgelængde på 2 millimeter, og med det kan vi udforske galaksen i overgangszonen mellem infrarød og længere radiobølgelængder, forklarer Johannes Staguhn, astronom ved Hopkins University og leder af GISMO-teamet ved Goddard. 

GISMO blev brugt sammen med et 30 meter stort radioteleskop, som er placeret i Pico Veleta i Spanien.  

To forskellige studier beskriver det sammensatte billede, og både det ene og det andet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift The Astrophysical Journal.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Er energidrikke farlige?

Bliver man forkølet af at være kold?

Skal man skrue ned for radiatoren, når man lufter ud?

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere