Se det utrolige billede: Sådan ser Jorden ud fra rummet, når nat og dag er lige lange

Dag og nat er i perfekt balance på et nyt enestående billede af forårsjævndøgn

Mørk og lys som ying og yang eller bagerens dag- og nat-snitter. Billedet her er taget 20. marts 2019 klokken 12:00 dansk tid. (Foto: NOAA)
Mørk og lys som ying og yang eller bagerens dag- og nat-snitter. Billedet her er taget 20. marts 2019 klokken 12:00 dansk tid. (Foto: NOAA)

I løbet af et år vil der altid være en skæv fordeling af lys og mørke på hver side af ækvator.

Det er derfor, vi oplever sommer og vinter.

Men to gange om året, i marts og i september, står Solen direkte på Jordens ækvator, og så er nat og dag astronomisk set omtrent lige lange overalt på Jorden.

Dette øjeblik har det amerikanske National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA) fanget på et enestående satellitbillede, som er taget med NOAA's Geostationary Operational Enviromental Satellite.

Det skriver Videnskab.dk.

- Den næsten lige fordeling af dag og nat skyldes brydningen af sollys eller lysbøjningen, der får det til at se ud, som om Solen er over horisonten, selvom Solens egentlige position er under horisonten, skriver National Weather Service, som er det amerikanske svar på DMI.

Læs også på Videnskab.dk: Disse 14 hajarter lever i Danmark

Fænomenet er kendt som et jævndøgn, og vi har faktisk lige oplevet forårsvarianten, det såkaldte forårsjævndøgn, 20. marts i år. Videnskab.dk har tidligere skrevet en artikel, der går helt til bunds i fænomenet.

Præcis 20. marts klokken 22:28 dansk tid stod Solen direkte på Jordens ækvator, hvilket markerer den første astronomiske forårsdag. Denne dag skal i øvrigt ikke forveksles med det meteorologiske forår, der begyndte 1. marts.

Læs også på Videnskab.dk: 'Cat-cams' og GPS afslører kæledyrets færden

Billedet foroven blev taget 20. marts klokken 12:00 dansk tid, hvor nat og dag var fuldstændig ligeligt fordelt.

Forårsjævndøgnet er en positiv dag for os, der befinder os nord for ækvator. Det betyder nemlig, at dagene er begyndt at blive længere, og at vi derfor kan se frem til flere timer i selskab med Solen i den næste tid.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Flagermus dyrker oralsex under parring

Se under bandagen på en ældgammel mumie

Hvem er klogest - katte eller hunde?

 

 

270 kommentarer
Vis kommentarer