Sjældent vikingefund: Mand blev begravet med en hest og en hund

Fundet af to nye gravsteder i Sverige vækker stor begejstring hos svensk arkæolog

Skellettet af 
denne viking ser dagens lys for første gang, efter at han for hundredevis af år siden blev 
begravet ombord på et skib. (Foto: Arkelogerna)
Skellettet af denne viking ser dagens lys for første gang, efter at han for hundredevis af år siden blev begravet ombord på et skib. (Foto: Arkelogerna)

To skibsgrave fra vikingetiden er i løbet af den seneste måned blevet udgravet i Gamla Uppsala ud for Uppsala i Sverige.

Den ene af de to skibsgrave var beskadiget, højst sandsynligt i forbindelse med opførelsen af en kælder tilbage i 1500-tallet. 

Men den anden grav var derimod yderst intakt og indeholdt blandt andet resterne af en mand, en hest og en hund samt en række våben og en udsmykket kam.

Det skriver Videnskab.dk

Skibsbegravelsen var en form for begravelse, hvor den afdøde blev begravet ombord på et skib - ofte sammen med diverse værdigenstande.

Skibsgravene tilfaldt højst sandsynligt kun vikingesamfundets spidser, og de er derfor meget sjældne. Det er virksomheden Arkeologerna, som fungerer under det svenske Statens Historiska Museer, der har berettet om de nye fund.

Læs også på Videnskab.dk: Endelig fastslået: Så lang er en gennemsnitlig penis

Og man har til dato kun fundet omkring 10 af denne slags gravsteder i Sverige. De to nyligt opdagede skibsgrave vækker derfor begejstring hos arkæolog Anton Seiler, der er ansat hos Arkeologerna.

- Det er et helt unikt fund. Det seneste fund af denne slags i Uppsala fandt sted for næsten 50 år siden, forklarer han i en pressemeddelelse.

Skibegravelser kan dateres helt tilbage til jernalderen, men de fandt også sted under vikingetiden, hvorfra de to nyopdagede grave stammer fra.

I vikingetiden var det ellers almen skik at kremere de døde, men altså ikke når det gjaldt skibsbegravelser, der derfor er meget velbevarede sammenlignet med andre grave fra denne periode.

Udvalgte dele af de to skibsgrave vil blive udstillet på Gamla Uppsala Museum og Statens Historiske Museum i Stockholm.

 

Andre skriver på Videnskab.dk:

Se naturens makabre skønhed

28 måneder på Mars: Se Curiositys fantastiske billeder

Videnskabsfolk: Der er liv i rummet
 

10 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere