Sjov video: Her bager astronauter pizza i rummet

Den internationale Rumstation fik en helt speciel levering til døren

En filmaften bliver bare lidt bedre når der også er pizza, og det er astronauterne på den Internationale Rumstation godt klar over.

Da de for nylig holdt filmaften var det heller ikke uden den italienske delikatesse, for alle ingredienserne var nemlig blevet leveret lige til døren.

Rumstationens italienske islæt, astronaut Paolo Nespoli, havde forinden givet udtryk for hvor meget han savnede sit hjemlands specialitet, og derfor sendte rumstations-bestyrer Kirk Shireman en særlig levering afsted. Det skriver Time.

Som det ses i optagelserne over artiklen, er det dog ikke helt nemt at lave pizza uden tyngdekraft, og der måtte derfor samarbejdes i stor stil.

De svævende pizzaer blev af rumstationens øverstbefalende, Randy Bresnik, døbt 'flyvende tallerkener af den spiselige slags'.

6 kommentarer
Vis kommentarer