'Skizofren' dreng havde i virkeligheden en hudinfektion

En amerikansk dreng blev fejldiagnosticeret med skizofreni på grund af en bakterieinfektion, der stammede fra en kat

I 2015 fik en amerikansk teenagedreng pludselig hallucinationer, vrangforestillinger og selvmordstanker.

Lægerne mente, at det var tegn på en hurtigt udviklende skizofreni.

Drengen fik det gradvist værre, fordi intet af medicinen mod skizofreni havde en betydelig effekt.

Hvilket ikke var så mærkeligt, da det viste sig at være noget helt andet, drengen fejlede. Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Han var blevet inficeret med bakterien Bartonella henselae, som med en almindelig betegnelse bliver kaldt kattekradssyge.

Læs mere på Videnskab.dk: Derfor bør du ikke slå edderkopper i dit hjem ihjel

Det var teenagerens forældre, som efter flere måneder fandt røde mærker, som lignede strækmærker, på sønnens ben.

Og kort herefter blev han diagnosticeret med kattekradssyge.

Drengen har det i dag godt og er blevet behandlet for infektionen. Forskere har dog ikke glemt hans tilfælde endnu.

Det har nemlig efterladt en undren om, hvorvidt der kan være en sammenhæng mellem infektioner og neurologiske sygdomme generelt.

Læs mere på Videnskab.dk: Forskere barberer bizar penis

Forskere fra North Caroline State University i USA påpeger, at drengens sygdomsforløb kan være et klart eksempel på, at infektioner og neurologiske sygdomme kan have sammenhænge, som vi indtil nu har overset.

- Patientens forløb er interessant på flere parametre. Udover at indikere at Bartonella-infektionen kan bidrage til, at man udvikler neuropsykiatriske lidelser som skizofreni, sætter det også spørgsmålstegn ved, hvor ofte en infektion er involveret i psykiatriske lidelser generelt, siger forsker i veterinærmedicin Ed Breitschwerdt til Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Det kan altså være alt fra Alzheimers sygdom til Parkinsons sygdom, som potentielt kan have en kompleks sammenhæng med forskellige mikroorganismer i vores krop.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvad sker der, hvis man affyrer en pistol i rummet?

Se galleriet: Grotte-sensation i Mexico gemmer på fantastiske Maya-skatte

Det virker, når tennispigerne stønner

4 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere