Skjult i årtier: Hun gjorde månelandinger mulige

NASA-matematikeren Katherine Johnson blev 101 år

Katherine Johnson var en del af en lille gruppe af afroamerikanske kvindelige matematikere, som lavede afgørende beregninger for NASA. Hun blev 101 år. (Foto: NASA)
Katherine Johnson var en del af en lille gruppe af afroamerikanske kvindelige matematikere, som lavede afgørende beregninger for NASA. Hun blev 101 år. (Foto: NASA)

Den første amerikaner i rummet i 1961 og månelandingen med Apollo 11 i 1969.

Begge milepæle i verdenshistorien kan vi blandt andet takke Katherine Johnsons matematiske beregninger for.

Mandag døde 101-årige Katherine Johnson på et alderdomshjem i Newport News i staten Virginia, USA. Det skriver The New York Times ifølge Videnskab.dk.

Johnson er bedst kendt som matematiker hos NASA, der med sine præcise beregninger var med til at sikre, at Apollo 11-astronauterne Neil Armstrong og Buzz Aldrin kunne lande på Månen og vende sikkert tilbage igen i 1969. På denne mission blev Neil Armstrong det første menneske, der betrådte Månen.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvad sker der, hvis man affyrer en pistol i rummet?

Få år forinden havde Katherine Johnssons beregninger også hjulpet med til at sende Alan B. Shepard Jr. ud i rummet med sit Mercury-rumfartøj i 1961. Han blev den første amerikaner i rummet.

Årene derefter var hendes matematiske hjerne fortsat afgørende for NASA’s arbejde og resultater.

Katherine Johnsson blev født i 1918 og arbejdede som skolelærer, indtil hun i 1953 blev en del af holdet på NASA's Langley Research Center. Her arbejdede hun i 33 år, inden hun gik på pension i 1986.

Alligevel skulle der gå flere årtier før nogle kendte til hendes navn og bedrifter, idet hun arbejdede i en adskilt fløj med andre sorte, kvindelige matematikere, skriver The New York Times.

Men de sorte kvinders historie og bidrag til NASA og verden var så vigtig, at den i 2016 blev fortalt i Hollywood-filmen 'Hidden Figures' baseret på Margot Lee Shetterlys bog med samme titel, der blev udgivet samme år.

Læs mere på Videnskab.dk: Prygl til konspirationsteorier om månelanding

I 2015 blev Katherine Johnson hædret, da hun blev tildelt Presidential Medal of Freedom af daværende præsident Barack Obama. I den forbindelse sagde præsidenten:

- Katherine G. Johnson nægtede at lade sig begrænse af samfundets forventninger til hendes køn og race, samtidig med at hun udvidede grænserne for menneskehedens rækkevidde.

NASA valgte i 2017 at dedikere en bygning til hendes ære: ’Katherine G. Johnson Computational Research Facility’ på Langley Research Center i Hampton, Virginia.

Hun 'hjalp vores nation med at udvide rummets grænser', 'hun gjorde store fremskridt, der også åbnede døre for kvinder og farvede (engelsk term: 'people of color', red.) i den universelle menneskelige søgen efter at udforske rummet,' sagde NASA’s administrator, Jim Bridenstine, i en erklæring mandag.

- Jeg gjorde bare mit arbejde, udtalte Katherine Johnson i forbindelse med udgivelsen af bogen ’Hidden Figures’, skriver New York Times ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Læs om den seneste rumforskning

Mystisk sten dukket op på Mars

Wauw! Se NASA’s flotte nye illustrationer af et sort hul

 

137 kommentarer
Vis kommentarer