Smartphones og cykellygter: Fem ting, fiskesæd kan bruges til

Forskerne vil bruge fiskesæd til at udvinde metaller til smartphones, få mere lys i cykellygten og gøre din bomuldsweater brandsikker

Foto: AP
Foto: AP

Hvis du har en laks, ørred eller torsk på krogen, vil det sandsynligvis ikke falde dig ind at tømme fangstens sæddepoter, men der findes flere gode grunde til, at fiskeindustrien gør det.

Der er nemlig mange gode og vidt forskellige ting at bruge fiskesæd til, skriver Videnskab.dk.

Det skyldes først og fremmest, at fiskesæd er en billig og nem måde at udvinde DNA på, forklarer Kira Astakhova, der ph.d i kemi og selv har brugt DNA fra laksesæd i sin forskning.

- DNA indeholder generelt et stort potentiale, når det gælder om at skabe kemiske skabeloner, der sigter mod at producere syntetiske lægemidler og andre materialer, fortæller hun.

Læs mere på Videnskab.dk: Sæd påvirker muligvis kvinders hjerne

DNA'ens dobbeltstrengede struktur gør den til et meget stærkt og stabilt molekyle, hvilket betyder, at den har nemt ved at optage og holde på andre molekyler. På den måde er DNA et meget effektivt kemisk- og bioteknologisk værktøj.

Laksesæd skruer op for cykellygten
I 2007 publicerede en af verdens førende eksperter i lysdioder og professor i lyslære på Cincinnati University, Andrew Steckl, et studie, der fortalte, hvordan laksesæd kunne få lysdioder til at lyse længere og kraftigere.

Lysdioder bruger vi både i armbåndsure, telefoner, fjernsyn, cykellygter og mange andre ting. Det er bedre kendt som LED-lys.

Og i 2013 viste et italiensk studie, at fiske-DNA potentielt kan bruges som brandhæmmende kemikalier på bomuldstøj.

Læs mere på Videnskab.dk: Forstenet skalddyr fundet med ældgamle giga-sædceller

DNA-belægningen viste sig dog at glide af i vask, og det betyder, at den endnu ikke er klar til at erstatte de miljøskadende kemikalier.

Laksesæd til din brugte smartphone
I 2014 fandt en række japanske forskere ved et tilfælde ud af, at sæd fra laks kunne bruges til at genbruge sjældne jordarter i mobiltelefoner eller computere.

Forskerne opdagede, at laksesæden med sit høje DNA-indhold kunne frigøre sjældne jordarter fra skrotmagneter og dermed gjorde det muligt at genbruge de sjældne jordarter.

Laksesæden var samtidig billigere og mere miljøvenlig end de metoder, man hidtil havde brugt.

Og i et studie fra 2017 opdagede forskere, at laksesæd potentielt kan få solcreme til at holde evigt.

Og som om det ikke skulle være nok, så viste det sig, at cremen tillod mindre stråling at komme igennem, jo længere tid den var udsat for stråling - så solcremen blev stærkere.

Sæd kan lave 'sølvvand'
Det sidste vi kommer omkring i denne omgang er endnu et japansk studie, der har vist, hvordan laksesæd kan bruges til at masseproducere kolloid sølv.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor skyder mænd ikke al sæden af, når de får udløsning?

Kolloid sølv er et omstridt stof, der har været brugt indenfor alternativ behandling i stedet for antibiotika. Det bliver ofte solgt som kosttilskud, og det påstås, at det skulle kunne behandle kræft, AIDS og andre ting. Der er dog ingen medicinske beviser på, at det virker. 

I 2014 fandt en gruppe japanske forskere ud af, hvordan man kan bruge DNA fra laksesæd som en skabelon til at fremstille kolloid sølv.

DNA har en evne til at sammenbinde forskellige typer metalioner. Derfor har forskerne brugt DNA'et til at sammenbinde de nødvendige metalioner, der skal til for at fremstille kolloid sølv.

Andre artikler på Videnskab.dk

Er sæd en god rynkecreme?

Hvordan undgår man at få dårlig sædkvalitet?

kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Mikkel Cramon
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen