Smukt og fascinerende: Se chokbølgerne, når to jetfly bryder lydmuren

NASA har fanget et helt fantastisk pletskud.

Vi havde aldrig drømt om, at det ville være så tydeligt, så smukt.«

Fysiker og forsker ved NASA’s Ames Research Center, James Heineck, er rørt, da han ser de første billeder nogensinde, der er taget af to chokbølger, som interagerer med hinanden, skriver NASA i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk, hvor du kan se endnu et fascinerende foto fra begivenheden. https://videnskab.dk/teknologi-innovation/smukt-og-fascinerende-nasa-tager-skarpt-og-unikt-foto-af-chokboelger-da-to

James Heineck er en af dem, der har arbejdet i mere end 10 år for at få billederne i kassen.

Chokbølgerne er skabt af to såkaldte T-38 jetfly, der begge bryder lydmuren, og billederne er taget af et andet fly, der befinder sig over de to T-38 jets.

 

Læs mere på Videnskab.dk: Se den vilde natur fra sin smukkeste side

Der er flere årsager til, at billederne er ret fantastiske.

For det første er de et succesfuldt resultat af en klar forbedring af en fototeknologi, der kan fange chokbølger i høj kvalitet, ifølge fysikeren James Heineck.

'Med dette opgraderede system har vi i betragtelig grad forbedret både hastigheden og kvaliteten af vores billedmateriale i forhold til tidligere,' siger han i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Desuden kan billederne spille en rolle henimod at få supersoniske fly - altså fly, der bryder lydmuren, hvilket kræver en hastighed på 1200 km/t - introduceret til den kommercielle flyvning.

Billederne giver nemlig en unik indsigt i, hvordan chokbølger bevæger sig og interagerer med hinanden, hvilket kan bruges til at designe supersoniske fly, der ikke afgiver et sonisk brag, hvilket i øjeblikket giver mange restriktioner på supersonisk flyvning.

 

Læs mere på Videnskab.dk: Internettet sladrer: Her er din sex-fantasi

Til sidst er billederne også interessante, da de for første gang nogensinde giver en klarhed over, hvordan to chokbølger fra fly interagerer.

'Det interessante er, at når man ser på den bagerste T-38, ser man, at chokbølgerne interagerer i en kurve,' fortæller forskningsingeniør AerospaceComputing Inc., Neal Smith, som er en del af NASA Ames Fluid Mechanics Laboratory, ifølge pressemeddelelsen.

Det sker, fordi den bagerste T-38 flyver i kølvandet på den forreste (T-38, red.), så bølgerne får en anderledes form. Denne data kommer virkeligt til at hjælpe os med at forstå, hvordan chokbølgerne interagerer,« fortæller Neal Smith.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Uforklarlige fænomener på dværgplaneten Ceres

 

Se det, før du tror det: Fisk æder fugl i luften

 

Forsker: Her er målet på den ideelle penis

13 kommentarer
Vis kommentarer