'Snemand' i rummet kan give svar på gåden om planetdannelse

Dansk forsker har 'aldrig set noget lignende'

Video: NASA

Nytårsdag fløj rumsonden New Horizons forbi en lille isklode ved navn Ultima Thule, som den tog billeder af.

De nyeste billeder, der er taget hele 6,4 milliarder kilometer fra Solen, viser, at kloden i virkeligheden består af to kloder, som hænger sammen, og både forskere og medier var hurtige til at døbe iskloden 'Snemanden'.

Men opdagelsen giver også en synlig indikation på, at vores ideer om planetdannelse måske ikke er helt tossede, skriver Videnskab.dk.

- Det her er fantastisk. Vi har aldrig set noget lignende. De to objekter er formentlig stødt sammen ved meget lav hastighed, og så har de sat sig fast i hinanden. Det understøtter den gængse teori om planeternes dannelse ved sammenstød, siger Hans Kjeldsen, der er professor på Institut for Fysik og Astronomi ved Aarhus Universitet.

Læs mere på Videnskab.dk: Kig op i januar: Total måneformørkelse forvandler Månen til en blodappelsin

Ultima Thule er især interessant, fordi den ligger i det kolde Kuiper-bælte i udkanten af Solsystemet, som ifølge astronomerne ikke har ændret sig det store de seneste 4 milliarder år.

- Derfor er det et oplagt sted at lede efter spor på vores solsystems dannelse. Det er som at se tilbage i tiden, siger Hans Kjeldsen.

Det nye billede viser også, at kloden er rød. Ifølge Hans Kjeldsen er det formentlig et resultat af den radioaktive bestråling, som isen på Ultima Thule har været udsat for.

- Det er nok isformer, der er blevet bestrålet, som giver farven. Men vi kan ikke rigtig lave forsøg, der viser det, da isen her er blevet bestrålet i milliarder af år. Højst sandsynligt er isen enten frossent vand, metan, ammoniak eller kvælstof, siger Hans Kjeldsen.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor bliver jeg pludselig trist, når jeg rører min brystvorte?

Det nye billede afslører, at Ultima Thule er blevet skabt under fredelige forhold.

- Den har tilsyneladende hverken kratere eller huller, og det står i stor kontrast til planeter og måner i det indre solsystem, fortæller Hans Kjeldsen.

- Det ser ud til at være foregået stille og roligt ved hastigheder på højst nogle få km/t. Man kan også se, at niveauforskellene er nede på meget få procent af størrelsen. Det er helt anderledes end de asteroider og planeter, vi kender, siger han.

Længere inde i Solsystemet har der været mere kraft på, og planeter, asteroider og måner har givet hinanden tydelige knubs, som vi blandt andet kender fra vores egen månes kratere.

Andre artikler på Videnskab.dk

Angelsakserne var meget værre end vikingerne

Savannens smukkeste vilddyr fanget af skjult kamera

Internettet sladrer: Her er din sexfantasi

149 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere