Snyder alle: Her er årets illusion

Vinderen bag årets optiske illusion forvirrer din hjerne

Det ser ud som om, at den roterende form trodser logikken ved at rotere om både den horisontale og vertikale akse på samme tid. For at gøre det hele lidt mere forvirrende, så er det heller ikke til at sige, i hvilken retning formen roterer. Video: Frank Force

Hvem elsker ikke en optisk illusion, der sender hjernen på overarbejde og på mystisk får dig til at tvivle på, hvad dine øjne ser?

Vinderen af årets illusion formår netop dette med videoen 'Dual Axis'. En roterende figur, der ser ud til at rotere om både den horisontale og vertikale akse på samme tid. Og som om det ikke er nok, er det heller ikke til at afkode, hvilken vej figuren roterer - med uret, mod uret, op eller ned, alt efter hvordan du ser på den.

Klar til at drille hjernen? Se illusionen over artiklen.

Hvert år afholder Neural Correlate Society, en non-profit organisation, der fremmer forskning i opfattelse og erkendelse, konkurrencen for at finde verdens bedste illusion. I år blev 'Dual Axis' vurderet som det bedste bud af alle.

Manden bag illusionen er Frank Force, der har arbejdet med spiludvikling. Han har blandt andet været med til at lave spil som MAFIA III, DOOM, Starhawk og Psi-Ops.

'For lidt over et år siden besluttede jeg at sige mit job op for at fokusere mere på noget mere kreativt og lære nogle noget nyt', skriver han til mediet Motherboard i en email.

Det tog Frank Force en dag at kode 'Dual Axis' i JavaScript. Til onlinemediet Vice siger han, at det var hurtigt at programmere, mens det tog lidt tid at finde ud af, hvordan han kunne præsentere det bedst.

Frank Force jubler over sin pris på Facebook, hvor han takker folk for støtten. Desuden lover han at offentliggøre koden bag 'Dual Axis', hvis nogen skulle være interesseret.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Særlige billeder, videoer eller sågar lyde dukker med mellemrum op og skaber stor debat, da folk ser og hører forskellige ting. Her er et udpluk:

Samfund - 10. apr. 2015 - kl. 10:44 Vild debat på nettet: Bevæger katten sig op eller ned?

Verden på vrangen - 17. maj. 2018 - kl. 21:32 Lyd-gåde deler nettet - hvad hører danskerne?

Verden på vrangen - 10. jul. 2015 - kl. 15:33 Hvad ser du: Skifter denne banan farve?


58 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere