Spektakulært fund: 'Havmonster' havde 18 tentakler

Et havvæsen med 18 tentakler omkring munden er ved at ændre vores billede af havene i Jordens fjerne fortid

Det nye fund, Daihua sanqiong. (Foto: Yang Zhao)
Det nye fund, Daihua sanqiong. (Foto: Yang Zhao)

Fossilet af et 518 millioner år gammelt ’havmonster’ kan være med til at omskrive dele af livets udviklingshistorie. Det skriver LiveScience.com ifølge Videnskab.dk.

Fossilet stammer fra et uddødt havdyr med 18 tentakler omkring munden, som forskere har døbt Daihua sangiong.

Det uddøde havmonster deler flere anatomiske træk med de moderne ribbegopler, som er vandmandslignende havdyr.

Ribbegopler, der lever på dybt vand, er kendt for deres fantastiske lysshow, der lyser op i dybhavets mørke.

Læs mere på Videnskab.dk: Mærkeligt havvæsen skyllet op på dansk strand

Det nye fund kan give os afgørende indsigt i ribbegoplernes udvikling, fortæller den danske palæontolog Jakob Vinther til LiveScience.com ifølge Videnskab.dk.

Han forsker ved det britiske Bristol University og er medforfatter til et nyt studie, hvor forskere har analyseret det nyopdagede fossil.

Mange forskere har ment, at ribbegoplerne var blandt de første dyr, der udviklede sig på Jorden, men Daihua sangiong bærer præg af at have været forfader både til ribbegoplerne og mange andre familier af dyr, mener forskerne.

- Nu har dette internationale hold muligvis påvist, at ribbegopler har en lang linje, der går forud for dem, fortæller Jakob Vinther til LiveScience.com ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Se smukke mennesker blive til grimme udyr

Konklusionen om, hvilken art det nye fund er forbundet til, har imidlertid givet anledning til debat.

- Mens opdagelsen af Daihua sanqiong er imponerende, er det svært at sige, om denne gamle skabning er en del af slægten, som ribbegopler stammer fra, fortæller professor Casey Dunn til LiveScience.com ifølge Videnskab.dk.

Han er professor i økologi og evolutionærbiologi ved Yale University, men har ikke været involveret i det nye studie.

På trods af uenigheden kalder Casey Dunn dog også det nye fund for »utrolig spændende,« skriver LiveScience.com ifølge Videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Se de seks gådefulde spor i Danmark, som arkæologerne ikke kan forklare

Forskere barberer bizar penis

Nye analyser: Tutankhamon havde hestetænder og klumpfod

 

31 kommentarer
Vis kommentarer