Stærkt foto: Kvindes tandkød lignede et jordbær

En iransk kvinde havde en sjælden sygdom, der fik hendes tandkød til at svulme op og blive ildrødt

Den 42-årige kvindes tandkød havde fået form og farve som et overmodent jordbær. Foto: New England Journal of Medicine
Den 42-årige kvindes tandkød havde fået form og farve som et overmodent jordbær. Foto: New England Journal of Medicine

Hævet tandkød, der til en forveksling ligner frugtkødet i et jordbær, blodnæse og tre markante sår i ansigtet.

Det var, hvad der mødte hudlægerne, da en 42-årig kvinde fra Iran trådte ind på klinikken. Det skriver mediet Science Alert ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video, hvor en tandlæge forklarer kvindens tilfælde.

- I ekstreme tilfælde som her kan vævet ligne jordbær, men det er symptomet på en meget alvorlig vaskulær sygdom eller en sygdom i blodkarrene, fortæller Joseph Nemeth, som er tandlæge i Michigan, USA, til Science Alert ifølge videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Det siger forskerne om Game of Thrones: Hvem vinder jerntronen, og hvorfor er det så god en serie?

Kvinden blev diagnosticeret med sygdommen Granulomatose med polyangiitis (tidligere kaldt 'Wegeners granulomatose').

Det er en meget sjælden sygdom, som angriber de små blodårer i kroppen, og den rammer oftest i den øverste del af svælget eller nyrerne. 

Lægerne fandt også antistoffer i kvindens krop og knuder på lungerne, der bekræftede diagnosen.

Læs mere på Videnskab.dk: Er fluor i tandpasta farligt?

Det kan være dødeligt, hvis sygdommen ikke behandles i tide. 

Den 42-årige kvinde blev behandlet og senere hen udskrevet, men af uvisse årsager er hendes videre skæbne ikke nøjagtigt beskrevet i hendes videnskabelige sagsrapport.

Den manglende opfølgning kan blandt andet skyldes, at forskerne ikke kunne finde frem til kvinden igen, eller at hun ikke ønskede at give sine oplysninger videre.

Derfor ved lægerne, der behandlede hende i dag ikke, hvordan hun klarede sig senere hen, skriver Science Alert ifølge videnskab.dk.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Forskere: Tidsrejsende efterlader måske spor på Facebook

Sådan ser den ideelle kvindes ansigt ud

Sådan bliver du fantastisk god til at huske

 

60 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Hent flere
Hent flere