Starlink-satellitter får 'solbriller' på

Elon Musk adresserer nu flere astronomers bekymring

Det var forleden muligt at se SpaceX’s Starlink-satellitter tøffe henover himlen som perler på en snor.

Men det er det langtfra alle, der er lige begejstrede for satellitternes himmeltog, særligt fordi de skinner så meget, at det kan forstyrre videnskabelige observationer.

Det skriver Science Alert ifølge Videnskab.dk.

Flere astronomer har meldt sig i koret af bekymrede stemmer, fordi SpaceX, som ejes af Elon Musk, har tilladelse til at opsende 12.000 satellitter og har ansøgt om tilladelse til yderligere 30.000.

Ifølge Science Alert tager Elon Musk nu kritikken til sig, og han har i et Tweet forklaret, at det private rumselskab vil udstyre satellitterne med ’solbriller’ i den 9. opsending.

Læs mere på Videnskab.dk: Har du også set et 'tog' af satellitter på nattehimlen?

Og der går angiveligt ikke lang tid, før verden får et indblik i, hvordan en satellit udstyret med solbriller ser ud.  

Science Alert skriver nemlig, at den 9. opsending skulle være lige om hjørnet, da den 8. er skemalagt i maj.

På hjemmesiden findstarlink.com kan du se, hvornår og hvor Starlink-satellitterne kan ses på himlen over Danmark i den kommende tid. Vær opmærksom på, at tiderne kan ændre sig, så husk at dobbelttjekke, inden du drager ud i natten.

Læs mere på Videnskab.dk: Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

På findstarlink.com kan du også vælge din placering og følge satellitternes nuværende placering live ved at klikke på det lille ikon 'Live map'.

Elon Musk har løftet lidt af sløret for, hvordan solbrillerne fungerer og ser ud. De skal nemlig reducere Solens refleksion på satellitterne, og de er lavet ud af mørkt skum, som er transparent og således ikke forstyrrer satellitternes antenner.

- Det ligner lidt et solvisir på en bil, lyder forklaringen fra Elon Musk i et Tweet, skriver Science Alert.  

I skrivende stund har Starlink-mission sendt 422 satellitter afsted, men nu tyder det altså på, at den næste sending imødekommer nogle af astronomernes bekymringer, hvilket uden tvivl vil blive tæt monitoreret.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvem laver den bedste vejrudsigt?

Hvad er romantik?

Hvordan vælger jeg den rigtige uddannelse?
 

15 kommentarer
Vis kommentarer