Statistikere slagter ’horoskop-studie’

Man kan slet ikke sige, at den måned du er født i, bestemmer din sundhed i fremtiden. Det fastslår en gruppe statistikere, der fik kaffen galt i halsen, da de læste et spansk studie

Der er studier, som man med det samme siger god for, og så er der studier, hvor man lige skal gnide øjnene en ekstra gang for at være sikker på, hvad det lige var, man læste.

Sådan et studie faldt en gruppe statistikere fra The Royal Statistical Society over for nylig, skriver The Independent ifølge Videnskab.dk:

Forskerne koblede fødselsdag til sygdom
Det er spanske forskere fra University of Alicante, der får statistikerne til at ryste på hovedet.

I et nyt studie har de nemlig undersøgt 30.000 menneskers sundhedsdata og sammenholdt dem med den måned, de er født i.

Læs mere på Videnskab.dk: Nyfødte på 3,5 til 4 kg bliver mere intelligente som voksne

Målet var at finde ud af, om der er et link mellem folks fødselsdag og risikoen for at få 27 forskellige sygdomme og helbredsproblemer senere i livet.

Kvinder fra juli var inkontinente
Og her viste det sig tilsyneladende, at kvinder, der blev født i juli måned, fik 40 procent større risiko for at lide af inkontinens og 25 procent større risiko for at få problemer med blodtrykket.

Læs mere på Videnskab.dk: Test kan forudsige, om du får succes

Hvis mænd var født i september, havde de til gengæld næsten tre gange så stor risiko for at få problemer med skjoldbruskkirtlen, som dem født i januar, men de havde 34 procent mindre risiko for at få depression.

Så videnskabeligt som et horoskop
Men de spanske forskeres studie er altså ikke mere videnskabeligt end et horoskop, lyder det fra the Royal Statistical Society.

- Hvis man tager 12 måneder og undersøger for 27 forskellige sygdomme fordelt på to køn, er der 628 mulige koblinger, og du er garanteret at få mønstre, der ser ud til at fortælle om store forskelle, siger Robert Cuffe, der er ambassadør for the Royal Statistical Society.

Andre artikler på Videnskab.dk

Glem bloddoping: Snart kan cykelrytterne dope sig med lort

Vild rekonstruktion: Denne mand levede for 700 år siden

Hvor langt skal man være fra en atombombe for at overleve?

5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere