Stonehenge-byggere holdt kødorgie i festby

Fortidens byggearbejdere mæskede sig i svin og okse, når arbejdsdagen var omme, viser ny forskning

Når dagens dont var overstået for arbejderne på Stonhenge, skyndte de sig til fyraftens-barbeque i landsbyen Durrington Walls. Foto: AP/Ben Birchall
Når dagens dont var overstået for arbejderne på Stonhenge, skyndte de sig til fyraftens-barbeque i landsbyen Durrington Walls. Foto: AP/Ben Birchall

2700-2300 før Kristus blev Stonehenge bygget af menneskehænder - og intet andet. Der er ikke noget at sige til, at maverne rumlede om kap på de hårdtarbejdende byggere, når klokken slog fyraften.

Ifølge et nyt studie, der har analyseret en stor mængde keramik-rester og dyreknogler, skyndte de sig at gå nord-øst mod landsbyen the Durrington Walls Village, der ligger cirka tre kilometer fra Stonehenge. Her stod menuen på svin og okse i lange baner, skriver Videnskab.dk.

- Det her er virkelig specielt og anderledes, siger Oliver Craig fra the University of York i England.

Han har sammen med sine kollegaer lavet et enormt analysearbejde af de forhistoriske efterladenskaber. I modsætning til selve Stonehenge, hvor der stort set ingen tegn på liv har været at finde, kunne forskerne dykke ned i enorme mængder af knogler og potteskår i the Durrington Walls Village.

Læs mere på Videnskab.dk: Vilde skanninger: Hemmelighederne under Stonehenge afsløret

Særligt var der store mængder af svineknogler, men også knogler fra kvæg peger på, at datidens tømrere satte pris på en oksebøf. 

- Durrington Walls er stedet, hvor al aktiviteten sker. Et fest-centrum, kan du kalde det, hvor folk kommer for at spise, organisere sig og bygge relationer med hinanden, siger Oliver Craig.

Læs mere på Videnskab.dk: Vildkat med halskæde er 'det tætteste tegn på tæmning i arkæologisk historie'

Han har sammen med sit hold fundet brændemærker på dyreknoglerne, hvilket antyder, at de grillede deres kød. Gilderne, der blev holdt, kan ses som fortidens svar på en barbeque-fest, forklarer han.

På et billede på Videnskab.dk kan du se, hvordan village of Durrington Walls kan have set ud 2.500 år før Kristi fødsel:
 

Andre artikler på Videnskab.dk:
Sensationelt arkæologisk stenalderfund i Norge
 

Arkæologisk sensation: Glasperlernes hemmelighed

6 kommentarer
Vis kommentarer