Studie afliver mysterium om 'Jordens første fugl'

Kunne den tidligste fugl flyve, eller var det først noget, fuglene udviklede sig til senere hen? Nu mener et forskerhold omsider at have fundet svaret.

Siden Darwins tid er det blevet diskuteret, om det dyr, der er blevet kaldt 'verdens første fugl', kunne flyve eller ej.

 

Nu er der endelig kommet svar, efter at forskere har analyseret et fossil af den forhistoriske Archaeopteryx med røntgen. Det skriver BBC.com ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se knoglerne fra Archaeopteryx og billeder fra forskernes skanninger.

 

I et nyt studie konkluderer forskere, at Archaeopteryx har fløjet som nutidens fasanfugle.

 

Læs mere på Videnskab.dk: Gigant-dino vejede lige så meget som 12 elefanter

 

Den har altså kunnet bruge vingerne til at flyve henover store ting eller flygte fra en fjende, men den har ikke fløjet lange ture eller svævet på himlen.

 

Det er forskere fra European Synchrotron-anlægget i Frankrig, der har opdaget dinosaurfuglens flyvemønster. Til opgaven brugte de en ekstremt kraftfuld røntgenstråle, så de kunne kigge i knoglerne fra Archaeopteryx uden at ødelægge dem.

 

Læs mere på Videnskab.dk: Mysterium løst: Derfor laver fingre lyde, når de knækker

 

Studiet er det hidtil bedste bevis på, at Archaeopteryx lettede fra landjorden, lyder det fra Steve Brusatte fra Univsersity of Edinburgh, som ikke har været involveret i studiet.

 

- Jeg mener, sagen er lukket nu. Archaeopteryx kunne godt flyve i små, kraftige udbrud,-  siger han til BBC.com ifølge Videnskab.dk.

 

Læs mere på Videnskab.dk: Ingen dino i hulemaleri: Forskere punkterer endnu en kreationisme-myte

 

Dinosaurfuglen menes at have haft fjer, tre 'fingre' med kløer, en lang, benet hale og skarpe tænder.

 

Fuglen levede i sidste halvdel af Jura-perioden i det nuværende Sydtyskland. Den er tidligere blevet anset for at have været den første fugl på Jorden.

 

Men da Archaeopteryx ikke er forfader til de moderne fugle, mener mange forskere, at den ’kun’ skal betragtes som flyvende dinosaur.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

 

Kan rumvæsener se dinosaurer på Jorden?

 

Syv-årig dreng opdager besynderlig dinosaur-art

 

Nyopdaget dino-art havde ekstremt lange arme

 

6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere