Studie: Er mænd bange for at genbruge, fordi det er 'feminint’?

Der bliver i højere grad sat spørgsmål ved mænds seksualitet, hvis de går ind for miljø og genbrug, konkluderer amerikanske forskere

Genbrug og grønne initiativer er det nye sort, men nogle mænd vælger måske ikke at genbruge eller anvende et genbrugsnet, fordi, de tror, at det kan få dem til at fremstå mere feminine.

Sådan lyder resultaterne af ny amerikansk forskning, der har undersøgt, hvordan både amerikanske mænd og kvinder opfattes, når de agerer miljøvenligt, skriver Penn State University, USA, i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Forskere fra Penn State University udførte i alt 3 studier, der involverede 960 deltagere.

Og resultaterne antyder, at både mænd og kvinder var mere tilbøjelige til at stille spørgsmålstegn ved mændenes seksuelle orientering, hvis de tog ’feminine’ miljøvenlige initiativer, som de kalder det i studiet.

Under de aktiviteter hørte blandt andet brugen af genbrugelige indkøbsposer – altså, muleposer.

Læs mere på Videnskab.dk: Kvinderne og forskningen har talt: Sådan skal en penis se ud

Derudover antyder studiet, at der blev sat spørgsmålstegn ved kvinders seksualitet, hvis hun engagerede sig i såkaldte ’maskuline’ miljøvenlige initiativer som at fuge og tætne vinduer.

- Der kan være subtile, kønsrelaterede konsekvenser, når vi engagerer os i forskellige miljøer, fortæller en af forfatterne bag studiet, professor i psykologi Janet K  Swim fra Penn State University.

Hun fortsætter:

- Folk kan muligvis undgå en bestemt adfærd, fordi det styrer det kønsindtryk, de forventer, at andre vil have af dem. Og det betyder, at en person kan lade være med at handle miljøvenligt, hvis den adfærd, de vælger, ikke stemmer overens med deres køn, siger hun i pressemeddelelsen ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Skal vi redde havene fra plastik, er disse 10 floder et godt sted at starte

I de første to studier læste deltagerne et fiktivt resumé af, hvad en person gjorde den pågældende dag, hvilket inkluderede typiske ’mandlige’ og ’kvindelige’ miljøvenlige initiativer og adfærd.

Efterfølgende blev deltagerne introduceret til en 10-pointsskala, hvor de vurderede, hvorvidt den fiktive person havde maskuline eller feminine træk, plus de gættede på vedkommendes køn.

Generelt blev miljøvenlige initiativer vurderet som feminine. 

- Tendensen til at se miljøaktivisme som feminin blev reflekteret, gennem at alle mennesker blev bedømt som mere feminine end maskuline, uanset den opførsel de udviste, fortæller Janet K  Swim til mediet Eurek Alert ifølge Videnskab.dk.

Studiet understreger ifølge forskerne vigtigheden af at studere kønsstereotyper i relation til bæredygtighed og den adfærd, der er forbundet med det.

 

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvor mange køn findes der?

Ja, du har en ’type’ – og det er højst sandsynligt din eks

Sexbilleder: Mænd kigger på kroppen og kvinder på ansigtet

 

32 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere