Studie: Mænd, der holder længere ferie, lever længere

Mænds dødelighed hænger sammen med, hvor længe de i gennemsnit har været på ferie hen over flere år, indikerer en ny analyse

Ferier er, ifølge den finske professor Timo Strandberg, en af de bedste måder at nedbringe stress - og derfor kan ferietid potentielt forlænge dit liv.

Sådan lyder konklusionen i en ny analyse af et ældre studie, der har foregået over en længere årrække. Det skriver non-profit hjerteorganisationen European Society of Cardiology (ESC) i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk.

Professoren bag analysen mener endda at kunne vise, at en ellers sund livsstil ikke har den store effekt, hvis man ignorerer sine fridage og bare knokler igennem.

Læs mere på Videnskab.dk: Se mumie-hundehvalpen, der blev ædt op af flåter

I studiet indgår data fra 1.222 mænd i lederstillinger, født mellem 1919 og 1934.

Alle deltagere har haft mindst én risikofaktor for udviklingen af hjertekarsygdom. De var eksempelvis rygere, havde forhøjet blodtryk eller kolesteroltal, var overvægtige eller andet.

612 af mændene fik hver fjerde måned rådgivning i, hvordan de kunne få en sundere livsstil. I nogle tilfælde fik disse mænd også medicin mod eksempelvis forhøjet blodtryk.

De øvrige 610 mænd fungerede som kontrolgruppen og fik almindelig sundhedspleje.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor bliver man træt efter en orgasme

I første omgang lod det til, at de mænd, der fik rådgivning, fik nedsat risikoen for hjertesygdom med 46 procent.

Men da forskerne i 1989 gjorde status efter 15 år, var dødstallet højere hos de mænd, der havde fået rådgivning.

Nu har forskerne igen gjort status efter i alt 40 år og sammenligner resultaterne med mængden af arbejde, søvn og ferie i forsøgsdeltagernes liv.

Her mener forskerne igen at kunne se en forbindelse mellem mindre ferietid og højere dødelighed hos de mænd, der havde fået rådgivning i sundere livsstil.

Andre artikler på Videnskab.dk

Se forskernes smukkeste billeder og videoer

Video: Talende hund siger nej til kennel

Se, hvordan en galakse udvikler sig

8 kommentarer
Vis kommentarer