Superrotter lever videre og får børn, selvom de bliver gamle

Den østafrikanske nøgenrotte burde højst blive seks år. Men det ældste kendte eksemplar er 35 år og kan stadig få unger.

Den østafrikanske nøgenrotte er lidt af en 'superrotte'

Tidligere forskning har vist, at den ikke føler bestemte former for smerte, at den kan overleve 18 minutter uden ilt, og at den kan klare dødelige forgiftninger.

Nu har en forsker fundet ud af, at rotten besidder endnu superkraft: Den ser ikke ud til at blive ramt af alderdom på samme måde som andre dyr.

Opdagelsen er gjort på baggrund af nærstudier af 3.000 rotters liv, skriver Sciencemag.org ifølge Videnskab.dk.

Læs mere på Videnskab.dk: Rotte med superkræfter: Derfor føler den ikke smerte

Helt præcist ser det ud til, at rottens risiko for at dø ikke stiger, jo ældre den bliver.

Mus, som lever i fangenskab, bliver normalt fire år, og rotten burde ikke blive mere end seks år gammel – men flere bliver over 30 år, og den ældste rotte, som forskeren har studeret, er 35 år. Og den er stadig i stand til at få unger.

- Det er en bemærkelsesværdig lav dødelighed. Selv i en fremskreden alder er deres dødelighed lavere, end det er dokumenteret hos noget andet pattedyr,-  siger Caleb Finch, der er alderdomsforsker på University of Southern California i Los Angeles, og som ikke har været involveret i studiet.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvorfor ældes vi?

Finch og andre forskere advarer dog mod at overanalysere dataene.

De fleste af de 3.000 rotter blev nemlig dræbt i forsøg eller sendt videre til andre forskningsgrupper, og det var derfor kun 50 af superrotterne, der levede i mere end 15 år.

Måske sker aldringen meget senere, end den gør i andre pattedyr, og måske sker den meget hurtigt, når den kommer, spekulerer forskerne.

Andre artikler på Videnskab.dk

Forsker: Den rigtige kost kan bremse kroppens aldring

Hjerneskanninger: Din bedste ven er bogstaveligt talt på bølgelængde med dig

Studie: Derfor er andre kvinderes mænd mere eftertragtede

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen