Svamp bruger tankekontrol og laver 'zombie-fluer'

Den, for fluer, dødbringende svamp bestemmer selv, hvornår fluerne skal dø.

Levende døde 'summer' iblandt os. Det skriver New York Times ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en video af zombie-svampen, der inficerer en flue.

Du har måske hørt om, hvordan intetanende husfluer angribes af en svamp, der overtager fluernes kroppe, og får dem til at opføre sig uforudsigeligt i øjeblikkene, inden de dør.

Og svampen kan helt selv styre, hvor og hvornår fluen skal dø, så den har optimale betingelser for at frigive svampesporer, der kan sprede sig til andre fluer.

Læs mere på Videnskab.dk: Er fluer og hvepse for dumme til at finde et åbent vindue?

 

Forskere kalder dem 'Zombiefluer' og de findes overalt i Nordamerika og Europa.

Et nyt studie, udført af forskere fra DTU og Københavns Universitet, beskriver hvordan svampen Entomophthora muscae glider ind i insektets krop.

Her vokser den til lange, trådlignende strukturer, og fordøjer fluens tarme, inden den trænger ind i hjernen, så fluen til sidst dør.

Læs mere på Videnskab.dk: Sådan overlever du, når zombierne overtager verden

 

Ved brug af tankekontrol kan svampen tvinge fluen til at løfte sine vinger i en unaturlig position, der gør det muligt for svampen at vokse fra insektets ryg og mave, selv efter fluen dør.

Det giver en inficeret flue karakteristiske hvide striber fra ryggen, hvorfra nye svampesporer bliver affyret som fra mikroskopiske kanoner.

De danske forskere, der står bag undersøgelsen, håber at kunne efterligne svampens egenskaber for at kunne fange eller dræbe fluer, før de overfører sygdomsfremkaldende bakterier til andre dyr.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvor kommer bananfluerne fra?

 

Gigantisk vulkanudbrud fik verden til at gå under for 13.000 år siden

 

Se den vilde natur fra sin smukkeste side

 

7 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere