Syret strandoplevelse: Havet gør dig selvlysende for tiden

Havet lyser som et diskotek nu i august - og du kan komme med til festen. Millioner af alger svømmer lige nu rundt i det danske hav og gør vandet selvlysende

Foto: All Over
Foto: All Over

Måske er den danske sommer ikke længere helt optimal til lange strandture, men du burde nu alligevel snarest pakke badetøjet og tage afsted til nærmeste strand.

For hvis du er heldig, kan du lige nu opleve de danske vandkanter lyse i mørket. Det skriver Videnskab.dk.

- Hvis du tager ud at bade sent om aftenen eller om natten lige nu, så kan du opleve, at det lyser blåt rundt omkring dig i vandet og at du stadig har små lysende prikker over hele kroppen, når du kommer op, siger Henrik Oksfeldt Enevoldsen, der er centerleder på Biologisk Institut på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Se en video af det seje, syrede fænomen på Videnskab.dk.

Henrik Oksfeldt Enevoldsen fortæller, at fænomenet skyldes en selvlysende alge.

Algen med det blå skær hedder Noctiluca scintillans, og faktisk ved forskerne ikke, hvorfor i alverden den har så stort et behov for at gøre opmærksom på sig selv.

- Det er et mysterium, hvorfor de gør det, siger Henrik Oksfeldt Enevoldsen.

- Men vi ved, at det skyldes en kemisk reaktion, hvor molekylet luciferin bliver spaltet og frigiver energien til vandet i form af blåt lys.

Læs også på Videnskab.dk: Pokkers: Penis falder af efter sex

Og hvor er der så bedst chance for at opleve de smukke, men mystiske, selvlysende alger?

Det har forskerne desværre ikke en entydig opskrift på.

- Generelt er algen almindelig her sidst på sommeren, men hvorvidt man kan se dem, er en kombination af, hvor tæt de bliver presset sammen af vind- og strømforhold, og så selvfølgelig hvor mørkt det er, siger Henrik Enevoldsen.

Han forklarer, at selvom mørket jo som bekendt er tiltagende nu, og det derfor kunne virke nærliggende at vente med at gå på jagt efter dem til senere på året, så har algerne det også bedst under relativt høje temperaturer.

Læs også på Videnskab.dk: Varme drikke kan give kræft

Så under alle omstændigheder skal man ikke vent alt for længe, hvis man vil se fænomenet. Det er bare at komme derudaf, mener forskerne.

- De, der går tur hver aften, har selvsagt større chance end dem, der sidder derhjemme, pointerer han.

Den udlægning er Søren Laurentius Nielsen enig i.

- Enten er de der, eller også er de ikke. Man må sætte sin lid til heldet.

Andre artikler på Videnskab.dk:

Aftenkaffen udskyder din nat med 40 minutter

Sådan dyrker vi sikker sex i fremtiden

Sådan skal du spise før og efter træning

8 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere