Syret videnskab: Forskere gav ecstasy-stof til blæksprutter

Aggressive blæksprutter bliver pludselig mere kærlige, hvis de får MDMA, fortæller forskere. Opdagelsen kan måske også fortælle om menneskers hjerner

Hvad sker der, hvis man giver MDMA - et euforiserende stof, der er det aktive stof i ecstasy - til en blæksprutte?

Det lyder som noget, man kunne finde på at 'stene' over i kulttegneserien ‘Beavis and Butthead’, men det er faktisk et helt reelt forskningsspørgsmål, som hjerneforskere fra det amerikanske Johns Hopkins University School of Medicine har undersøgt. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Formået var at finde ud af, hvor i hjernen vores sociale adfærd findes og udløses.

Læs mere på Videnskab.dk: Flagermus dyrker oralsex under parring

- Folk har joket med, om jeg ikke havde nogle billeder af blæksprutten, der holder et knæklys. Men det har jeg ignoreret, for det har ikke rigtigt været vores fokus, fortæller Gül Dölen, hjerneforsker og lektor ved Johns Hopkins University og hovedforfatter bag det nye studie, ifølge The Guardian.

Blæksprutten er et notorisk asocialt dyr, der nemt bliver aggressivt og gerne spiser sine artsfæller, hvis de kommer for tæt på.

Men studiet, der blev lavet på fire blæksprutter, viste, at en lille dosis MDMA gjorde blæksprutterne enormt afslappede, kærlige og venlige.

Mere interessant viste det sig, at denne nye sociale adfærd så ud til at komme fra det biokemiske stof serotonin, der flød ud i hjernen.

Læs mere på Videnskab.dk: Fotokonkurrence viser videnskabens klamme og syrede sider

Resultatet er overraskende, da blækspruttens hjerne er totalt anderledes opbygget end vores - dens centralnervesystem ligger omkring dens hals, og de fleste af dens neuroner bevæger sig helt ud i armene.

Tidligere studier har således forbundet vores sociale adfærd med vores hjernes kredsløb, men studiet her antyder, at hjernekemien spiller en større rolle, end tidligere antaget.

David Nutt, professor i neuro-psykofarmaka ved Imperial College London, som ikke har deltaget i studiet, tilføjer over for The Guardian, at studiet viser, at følelser og empati findes i lang række arter.

Andre artikler på Videnskab.dk

Elefantspidsmus ER faktisk i familie med elefanten

Mød superdyret, der kan overleve kræft og en dødelig forgiftning

Danske mænd er verdens mest brystfikserede

7 kommentarer
Vis kommentarer