Tag testen: Hvor ond er du?

Nu kan du finde ud af, hvor ond du er, ved at besvare 30 spørgsmål

Hvorfor er nogen mennesker bare ondere end andre?
Foto: Shutterstock
Hvorfor er nogen mennesker bare ondere end andre? Foto: Shutterstock

Fortæller du aldrig den rigtige grund til dine handlinger, med mindre det er til fordel for dig?

Husker du informationer, der kan bruges mod andre?

Eller giver det dig glæde at se dine konkurrenter mislykkes?

Hvis du kan nikke genkendende til de ovennævnte spørgsmål, så er der en overhængende fare for, at du har en høj d-faktor.

D-faktor står for the dark factor - den mørke faktor - og beskriver, hvor tilbøjelig du er til at opføre dig usympatisk.

En høj x-faktor betyder, at du sandsynligvis er en bund-ubehagelig type.

Det skriver Videnskab.dk - der har gennemgået et nyt dansk-tysk studie med et tilhørende spørgeskema, som giver dig mulighed for at måle din egen d-faktor.

- Hvis du har en høj d-faktor, er du typisk en person, der går nådesløst efter dine egne mål og er ligeglad med, at de påvirker andre negativt, eller også gør du det decideret for at skade andre. Samtidig er du overbevist om, at din opførsel er retfærdig, siger Ingo Zettler til Videnskab.dk. Han står bag det nye studie bragt i Psychological Review, hvor forskerne har defineret d-faktoren.

Her kan du teste dit indre mørke.

De ni mørke personlighedstræk
For at undersøge hvor tæt forbundet de forskellige karaktertræk er, har forskerne bag det nye studie udvalgt ni såkaldte mørke personlighedstræk og testet, hvor stor sandsynligheden er, for at man har flere af dem ad gangen.

1. Egoisme - at tænke på sig selv på bekostning af andre

2. Machiavellisme - at mene, at målet helliger midlet

3. Mereværdsfølelse - at føle sig bedre end andre

4. Selvpromovering - at ville forøge og vise sin status over for andre

5. Narcissisme - at være selvoptaget

6. Ondsindethed - at skade andre med vilje

7. Psykopati - at mangle empati

8. Sadisme - at nyde at skade andre

9. Skruppelløshed - at være samvittighedsløs

De mørke personlighedstræk er alle sammen karaktertræk, som vi anser for at være negative, men de er meget forskellige. De er blevet studeret grundigt af psykologer, men oftest bliver de undersøgt hver for sig.

- Inden for psykologien forskes der meget i for eksempel egoisme eller psykopati separat, fortæller Stefan Pfattheicher, lektor ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet. Han forsker i sadisme - et af de ni mørke personlighedstræk.

Stefan Pfattheicher har ikke været med til at lave det nye studie, men han har vurderet resultatet for Videnskab.dk. Både han og Ingo Zettler slår fast, at forskerne længe har vidst, at forskellige karaktertræk har tendens til at hænge sammen i klynger.

Det nye i det dansk-tyske studie er, at forskerne har dokumenteret, hvor tæt forbundne de mørke personlighedstræk er, mener Stefan Pfattheicher.

Forskerne bag det nye studie fandt, at det var lige meget, om de testede for eksempel egoisme eller selvpromovering - de ni træk var stort set lige forbundne med hinanden og med den underliggende d-faktor.

Om D-faktor

Om D-faktoren

  • D-faktoren er et begreb, som forskerne bag undersøgelsen selv har fundet på, til at beskrive det fælles element i de 9 mørke personlighedstræk.
  • De har fundet den ved at lave statistiske udregninger af, hvor stor sandsynlighed der er for, at de 9 mørke personlighedstræk overlapper.
  • D-faktoren er derfor en slags paraplybetegnelse for de 9 mørke personlighedstræk.

Kilde: Moshagen, Hilbig & Zettler

68 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere