Teknik fra Aarhus-firma sendes til Mars

- En del af satellitten med vores udstyr skal ned på selve overfladen af Mars, fortæller kommunikations-direktør Kasper Rasmussen

Foto: ESA
Foto: ESA

Det Aarhus-baserede firma Terma har højteknologisk udstyr med om bord på den kommende ExoMars-2016 mission til Mars.

Efter planen sker opsendelsen klokken 10.31 på mandag, men kan dog udskydes helt frem til den 25. marts, hvis noget driller.

For øjeblikket holder tidsplanen dog fint.

Det europæisk-russisk samarbejde har planlagt i alt to opsendelser og raketten med satellit-udstyret ventes at ankomme til Mars allerede til oktober i år.

Skal ned på overfladen
- En del af satellitten med vores udstyr skal ned på selve overfladen af Mars, fortæller kommunikations-direktør Kasper Rasmussen til Ekstra Bladet.

Kasper Rasmussen oplyser, at Terma har udviklet en Remote Terminal and Power Unit (RTPU) til landingsmodulet.

Foto: ESA
Foto: ESA
 

- Vi har endvidere leveret Mission Control System, som overvåger og styrer missionen. Og så har vi også udviklet en simulator, der  forbereder procedurer og tester systemer til den egentlige drift, forklarer Kasper Rasmussen.

RTPU-en, som Terma, der holder til i Lystrup ved Aarhus, har udviklet. (Foto: Terma)
RTPU-en, som Terma, der holder til i Lystrup ved Aarhus, har udviklet. (Foto: Terma)
 

Den såkaldte RTPU skal foretage en lang række kontrol-manøvrer og målinger af temperatur, tryk og landingsfartøjets orientering under turen ned mod Mars’ overflade.

- RTPU’en medvirker desuden til at frigøre varmeskjoldet og faldskærmen. Den er også med til at styre de små raketmotorer, der bruges under den sidste den af landingen, oplyser Kasper Rasmussen til Ekstra Bladet.

Banerne er optimale
ExoMars missionen består som sagt af to missioner. En i 2016 og en i 2018. I 2018 er det meningen, at et køretøj skal sendes til Mars.

ExoMars opsendes fra Baikonur kosmodromen i Kasakhstan, verdens største og ældste fungerende opsendelses-base for rumraketter på en Proton løfteraket.

Opsendelses-tidspunktet på mandag er valgt, fordi Jordens og Mars’ baner i det tidsrum er optimale i forhold til hinanden.

Der ligger dog noget af en rejse forude. Hele 141 millioner kilometer skal tilbagelægges før ankomsten til Mars.

3 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere