Teknologisk mirakel fortsætter: To lamme mænd går og står

Ved hjælp af elektrisk simulation på rygraden, kan flere personer med komplet lammelse nu bevæge sig.

Det er ikke mere end måned siden, at Videnskab.dk kunne fortælle, at elektroder indopereret på rygraden gjorde en komplet lam mand i stand til at gå igen. Ikke mindre end to studier viste resultater, hvor patienter kom på benene.

Og nu fortsætter mirakelbølgen: To yderligere mænd kan nu slutte sig til det noget eksklusive hold af personer med komplet lammelse fra livet og ned, der ved hjælp af elektrisk simulation på rygraden, bliver i stand til at stå og gå selvstændigt. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk

Til forskel fra studierne, der udkom i sidste måned, behøver de to mænd i det nye studie ikke elektroderne længere, efter behandlingen sluttede. De kan nu stå og gå udelukkende ved hjælp af rollator, men bruger også kørestol til dagligt, ligesom i de tidligere studier.

Læs mere på Videnskab.dk: Mand med alien-hånd kan ikke styre sine bevægelser

- Dette er et vigtigt første skridt, men nøglen er nu at bruge dette meget tidligt, efter at skaden er sket, hvor potentialet for at komme sig er meget større,-  siger Grégoire Courtine, neurolog ved Swiss Federal Institute of Technology i Lausanne, Schweiz, til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Elektroderne placeres det sted på rygraden, som er skadet, og som dermed forhindrer signaler fra hjernen i at nå ned til benene.

Når patienterne gik på et løbebånd, sendte hjernen stadig signaler til benene, og her hjalp de elektriske stimulationer signalerne med at nå forbi skaden og helt ned til musklerne i benene.

- Når du stimulerer nerverne på den måde, udløses cellernes plasticitet. Hjernen forsøger at stimulere, og vi stimulerer på samme tid, og vi tror, at det sætter gang i udviklingen af nye nerveforbindelser,-  siger Grégoire Courtine til The Guardian.

Læs mere på Videnskab.dk: Kvinder er ligeglade med dårlig sex

Resultaterne er beskrevet i hele to videnskabelige artikler, der begge er udgivet i de anerkendte tidsskrifter Nature og Nature Neuroscience.

Ifølge The Guardian, fortæller Chet Moritz, der er lektor ved University of Washington, i artiklen i Nature Neuroscience, at resultaterne fra de seneste studier samlet set peger på et videnskabeligt gennembrud:

- Vi skal betragte de her resultater på tværs af alle tre uafhængige forskningsgrupper som et gennembrud indenfor behandlingen af lammelser. Rygmarvsskade-feltet er klar til at tage et kæmpe spring fremad i behandlingen af, hvad der indtil for meget nyligt blev betragtet som uhelbredeligt: Lammelse.-

Flere artikler på Videnskab.dk

Sådan viser hunde følelser med forskellige ansigtsudtryk

Hvad sker der i kroppen under en orgasme?

30 meter høj ild-tornado fanget på film

10 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere