Teleskop tager det vildeste stjernefoto nogensinde

Et avanceret teleskop i Chile har fået et billede i kassen af en fremmed stjerne, der overgår alle vores stjernefotos til dato. Billedet kan gøre os klogere på stjernernes evolution.

For menneskeøjet står den lysende røde prik stille på en klar nattehimmel, men for et avanceret teleskop i Chile er der masser af bevægelse.

Der er tale om en stjerne, nærmere bestemt superkæmpen Antares, som netop har fået taget nyt klassefoto.

Prangende ser det måske ikke ud, men de nye billeder er lidt af et gennembrud, fordi de har gjort det muligt for første gang at kortlægge stoffernes bevægelse i en atmosfære, der tilhører en anden stjerne end Solen.

Det skriver European Southern Observatory i en pressemeddelelse ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan zoome helt ind på Antares i en video.

Stjernen taber sig med alderen

Billederne er blevet taget ved hjælp af det føromtalte teleskop i Chile, som tilhører ESO og officielt går under navnet Very Large Telescope Interferometer (VLTI).

Læs mere på Videnskab.dk: Mystiske signaler frå gådefuld stjerne starter rumvæsen-rygter

'VLTI er den eneste facilitet, som direkte kan måle gassers bevægelse i Antares' atmosfære,' siger Keiichi Ohnaka, som er hovedforfatter af studiet, til ESO.

Ved hjælp af de målinger har forskerne bag studiet lavet et todimensionelt kort over gassers hastighed og bevægelse i Antares' atmosfære, og bevægelse er der masser af. Faktisk forsvinder der masse fra stjernen:

'Hvordan stjerner som Antares mister masse så hurtigt i den sidste fase af deres evolution har været et problem i over et halvt århundrede,' siger Keiichi Ohnaka.

Læs mere på Videnskab.dk: Sort hul æder stjerne – og slår astronomisk bøvs

Stadig mange ubesvarede spørgsmål

Med de nye fremskridt kan videnskaben snart komme tættere på at løse dét problem, men vi er der ikke helt endnu.

Forskerne observerede turbulente gasser med lav densitet længere væk fra stjernens kerne, end de havde forudset.

Der er altså stadig masser af ukendte processer i stjernernes atmosfærer, som i fremtiden skal undersøges ved hjælp af kæmpeteleskopets teknologi.

Andre artikler på Videnskab.dk

Hvorfor sidder der slimklumper under båden?

Gammelt ubådsmysterium kan være løst

1 af 2 
2 af 2 
kommentarer
Vis kommentarer
Seneste Nyt
Mest læste på Ekstra Bladet
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Nanna C. Pedersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen