Teori: Derfor er 'dronningen af alle supernovaer' så lysende

Seniorforsker på DTU forklarer, hvorfor vi aldrig før har set en så lysende supernova

Det kom forleden frem, at internationale forskere har opdaget en ‘superlysende supernova’, som lyser kraftigere end alle andre supernovaer, vi kender.

I en pressemeddelelse fra Københavns Universitet har den kosmiske rekordsætter også fået superflotte ord med på vejen, og SN2016aps, som den er blevet døbt, bliver blandt andet omtalt som 'dronningen af alle supernovaer'.

Men for seniorforsker Giorgos Leloudas er det interessante spørgsmål ikke, hvorvidt SN2016aps er rekordsætter eller ej, men snarere, hvorfor i alverden den eksploderende stjerne lyser så supermeget.

Det forklarer han til Videnskab.dk.

- Det interessante er, at denne stjerneeksplosion har produceret en masse energi. Så meget energi, at vi formentlig aldrig har målt den samme eksplosionskraft i andre supernovaer. Og denne her energi er altså blevet omdannet til lyset, som vi kan se fra supernovaen, forklarer Giorgos Leloudas, som er seniorforsker ved DTU Space på Danmarks Tekniske Universitet.

For at kunne skabe så voldsom en eksplosion er der nødt til at være tale om en virkelig stor stjerne.

Læs mere på Videnskab.dk: Den store illusion: Derfor kan vi ikke se de stjerner, der er tæt på os

I studiet regner forskerne sig frem til, at stjernen bag SN2016aps må have haft en masse (i daglig tale vægt), som er mindst 50-70 - måske endda over 150 - gange større end massen af vores nærmeste stjerne, Solen.

Et sammenstød af stjernelag

Alene det at være en stor stjerne er imidlertid ikke nok til at sikre sig en superlysende og rekordsættende død.

Forskerne mener, at stjernen før sin død havde skilt sig af med sine yderste lag, så de nærmest lå som et skjold rundt om stjernens inderste lag og kernen.

- Da stjernens inderste lag eksploderede, blev alt materialet skudt ud fra stjernen - det vil sige, at der opstod en masse kinetisk energi (bevægelsesenergi, red.), da materialet fløj ud til alle sider. Da materialet stødte sammen med stjernens yderste lag, blev den kinetiske energi omdannet til lysenergi. Så det er på grund af det voldsomme sammenstød mellem stjernens inderste og yderste lag, at supernovaen lyser så meget, forklarer Giorgos Leloudas, som mener, at denne teori fra studiet er god og plausibel.

Læs mere på Videnskab.dk: Mikroskopbilleder af coronavirus: Se 'den usynlige fjende' helt tæt på

Det var forskere fra Harvard, University of Birmingham, Northwestern University og Ohio University, som i første gang opdagede SN2016aps tilbage i 2016.

Opdagelsen blev i første omgang gjort med Pan-STARRS-teleskopet, som står på Hawaii, og senere blev der fulgt op med observationer fra blandt andre rumteleskopet Hubble.

Andre superstjerner

Det er langt fra første gang, at en døende stjerne får stor medieomtale og bliver udnævnt til den nye superstar indenfor superlysende supernovaer.

I 2015 blev objektet ASASSN-15lh eksempelvis udnævnt til rekordsætter som den mest lysende supernova nogensinde, men senere såede et forskerhold dog alvorligt tvivl om, hvorvidt der overhovedet var tale om en supernova - det kan du læse meget mere om i artiklen Derfor lyste stjerne pludselig som mange milliarder sole.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Kan man tage varig skade af COVID-19, selvom man er blevet rask?

Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Derfor er flagermus nogle af naturens bedste smittebærere

 

4 kommentarer
Vis kommentarer