Tre store coronamysterier vi mangler at opklare

Vi mangler stadig svar på vigtige spørgsmål

Det er nu et halvt år siden, de første rapporter om en mystisk lungebetændelse i Wuhan i Kina begyndte at sprede sig.

I løbet af det halve år er verden endt midt i den største sundhedskrise i et århundrede grundet COVID-19: Mere end 10 millioner er bekræftet smittet, over 500.000 mennesker er døde, og verdensøkonomien hænger i laser. Det skriver tidsskriftet Nature ifølge Videnskab.dk.

Men coronakrisen kickstartede også en forskningsrevolution. Overalt i verden har forskere arbejdet på højtryk for at forstå den faretruende virus.

Men der er stadig store spørgsmål, som forskningen mangler at finde svar på.

1. Hvorfor bliver folk syge på så forskellige måder?

Mange COVID-19-patienter oplever ikke symptomer, når de bliver smittet med virussen, mens andre igen kan få livstruende lungebetændelse. Det gælder også mennesker, der ikke nødvendigvis befinder sig i risikogruppen, skriver Nature ifølge Videnskab.dk.

Forskerne ved endnu ikke, hvad det kan skyldes. Noget tyder på, svaret formodentligt kan findes i generne.

Læs mere på Videnskab.dk: Tvillingestudie: Gener kan afgøre, hvilke symptomer coronasmittede får

2. Hvor længe er man immun?

Immunologer er travlt optagede af, hvordan en potentiel coronavirus-immunitet ser ud – og hvor længe sådan én holder.

Meget af den nuværende forskning beskæftiger sig med, hvordan antistoffer – der blokerer for en ny omgang COVID-19 – binder sig til proteiner i kroppen og forhindrer infektion.

Man ved indtil videre, at antistofniveauet er højt i kroppen i de første uger efter infektion, men efterfølgende vil niveauet falde, afhængigt af hvor syg man har været af virussen, skriver Nature.

Læs mere på Videnskab.dk: Bliver vi immune overfor coronavirus?

3. Har virussen muteret?

Virussen muterer hele tiden. Det sker helt af sig selv, når den trænger ind i en ny person.

Men det store spørgsmål er ifølge Nature, om virussen muterer til en version, der er farligere for mennesker end den, vi kender i dag.

'Det er en ny virus; hvis den faktisk bliver mere alvorlig, så er det noget, vi gerne vil vide,' siger virolog David Robertson til Nature ifølge Videnskab.dk.

Siden februar er en mutation, som nu findes i de fleste coronavirus-tests, blevet sporet i Europa. Det har måske gjort virussen mere smitsom.

Andre artikler på Videnskab.dk

Coronavirus muterer hele tiden: Hvorfor? Hvordan? Og er det godt eller farligt?

Coronavirus: Alt om udviklingen, symptomer og behandling

Corona: Hvor langt er vi med at udvikle en vaccine?

234 kommentarer
Vis kommentarer