Trods viral Anonymous-video: NASA afviser fund af liv i rummet

En viral video fra hacker-gruppen Anonymous hævdede for nylig, at NASA var på nippet til at annoncere opdagelsen af liv i rummet. Men den holder ikke, lyder det fra NASA.

I sidste uge lagde hacker-gruppen 'Anonymous' en video på YouTube, der gik viralt. I videoen påstod en maskeklædt skikkelse, at NASA var meget tæt på at annoncere, at de havde opdaget liv i rummet.

NASAs forskningschef Thomas Zurbuchen har dog netop sat en stopper for rygterne, skriver space.com ifølge Videnskab.dk:

'Der er ikke nogen annoncering på vej fra NASA om udenjordisk liv,' fastslog han på Twitter, hvor han går under navnet @Dr_ThomasZ.

Læs mere på Videnskab.dk: Er cola godt mod dårlig mave?

'Er vi alene i universet? Det ved vi ikke endnu, men vi har missioner på vej, der muligvis kan hjælpe med at besvare det fundamentale spørgsmål,' tilføjede Thomas Zurbuchen i et andet tweet.

NASA: Det var ikke det, vi mente

Videoen, der startede rygterne, fokuserer ikke på hackede dokumenter, som Anonymous ellers har været kendt for. Den fokuserer derimod på en tale, som Thomas Zurbuchen selv holdt den 26. april under en høring i det videnskabelige udvalg i Repræsentanternes Hus.

Her talte han om den fremgang, NASA havde skabt i jagten på liv i rummet - blandt andet med de tusind exoplaneter, som Kepler-teleskopet har fundet, opdagelsen af hydrogen i gejsere fra Saturns måne Enceladus og den mulige opdagelse af vanddamp fra ismånen Europa

Læs mere på Videnskab.dk: Glemsomhed kan være et tegn på en velfungerende hjerne

'Når man tænker på alle de forskellige aktiviteter og missioner, der specifikt leder efter beviser på fremmed liv, er vi tæt på at gøre en af de mest markante opdagelser i historien, der er uden fortilfælde,' sagde Thomas Zurbuchen under høringen.

Anonymous brugte dette citat som udgangspunkt for deres video, der har titlen »NASA: Menneskeheden er ved at opdage liv i rummet«.

Men udtalelsen skulle altså ikke forstås sådan, at vi allerede har opdaget udenjordisk liv, fastslår NASA, der dermed skyder drømmen om fremmed liv i rummet ned for den nærmeste fremtid.

Andre artikler på Videnskab.dk

Penis-orm fundet på bunden af Australiens hav

Er hvidt brød virkelig sundere end groft brød for nogle?

Derfor kan flamingoer stå på ét ben så længe

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere