Trump foreslår at sprænge orkan i stykker med atombombe: 'Det er ikke en god idé'

Ifølge en artikel skrevet af forskere vil det ikke være en god idé at forsøge sig med at springe en orkan i stykker med en atombombe.

Det lyder urealistisk. 
 

At man skulle kunne forhindre en orkan i at ramme sit mål, hvis man bare sprænger den i stykker ude på havet, før den rammer landet. 

Ikke desto mindre skulle den amerikanske præsident, Donald Trump, ifølge mediet Axios have foreslået netop den idé som en mulighed til at bekæmpe orkaner. Det har flere internationale medier beskrevet.

De bliver skabt udfor kysten i Afrika, men når de så flytter sig over Atlanterhavet, så kan vi smide en bombe ind i midten af orkanen, og så bliver den opløst. Hvorfor kan vi ikke gøre det?« skal han ifølge Axios have sagt.

Men kan man det? Nej, lyder svaret fra Business Insider ifølge Videnskab.dk.
 

Business Insider henviser til en artikel skrevet af forskere fra the National Oceanic and Atmospheric Administration (NOAA), som demonterer idéen. 

De skriver, at det er umuligt at opløse en orkan med en atombombe, eftersom vi ikke har bomber, der er kraftfulde nok, og fordi sprængningerne ikke vil ændre den omkringliggende luft i mere end et splitsekund. 

Læs mere på Videnskab.dk: Hvilke vikinger var mest barske: Danske eller norske?
 

Skulle man vælge at gøre forsøget alligevel, vil atomaffald blive spredt ud i havet, påpeger forskerne i artiklen, som altså ikke er en videnskabelig artikel, men en rapport, som forskerne har udgivet på NOAA’s hjemmeside. 

'Denne tilgang forsømmer det problem, at det frigjorte radioaktive nedfald forholdsvis hurtigt ville bevæge sig med vinden, og det vil blive spredt til landområder, hvor det vil forårsage ødelæggende miljøproblemer,' skriver forfatterne. 

Steder, som er forurenede af radioaktivt nedfald, kan blive ubeboelige. Det viser atomulykken ved Tjernobyl om noget, understreger forskerne. 

Forskerne konkluderer i NOAA-artiklen:

'Naturligvis er dette ikke en god idé.'

Andre artikler på Videnskab.dk:

Hvordan får man myggestik til at stoppe med at klø?


Er hunde og katte naturlige ærkefjender?


Derfor vågner du op med 'jern' på
 

30 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere