Trump hyldet i klimadebat: Her er årsagen

En ny undersøgelse viser, at såkaldte 'bots' mudrer godt og grundigt i klimadebatten på Twitter

Robotterne er gerne af den holdning, at videnskaben omkring klimaforandringer er ukorrekt. Foto: Thomas Borberg/Polfoto
Robotterne er gerne af den holdning, at videnskaben omkring klimaforandringer er ukorrekt. Foto: Thomas Borberg/Polfoto

Robotter står for en fjerdedel af samtlige opslag på Twitter om klimaforandringer eller tiltag omkring klima.

Og det er blandt andet kommet den amerikanske præsident, Donald Trump, til gode.

Det viser en ny undersøgelse fra Brown University, skriver The Guardian.

Med andre ord vil det sige, at den store mængde opslag på det sociale medie slet ikke bliver skrevet af virkelige personer, men af en hær af automatiserede maskiner.

Og det kan naturligvis mudre debatten om emnet godt og grundigt til.

Tror ikke på videnskaben
Med robotternes indtog er der samtidig bragt langt mere skepsis og misinformation til debatten på det sociale medie, viser undersøgelsen.

Det kom blandt andet til udtryk, da Donald Trump annoncerede, at USA trak sig fra Paris-klimaaftalen.

En handling, Twitter-robotterne hyldede.

Se også: Nu sker det: USA dropper klimaaftale

Donald Trump får medvind fra robotter på sin favoritplatform Twitter. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
Donald Trump får medvind fra robotter på sin favoritplatform Twitter. Foto: Kevin Lamarque/Ritzau Scanpix
 

- Disse fund indikerer, at en betragtelig mængde robotter skriver skeptiske opslag om klimaforandringer og støttende opslag omkring Trumps annoncering omkring Paris-aftalen, lyder det blandt andet i undersøgelsen, kan The Guardian berette.

Forskerne undersøgte 6,5 millioner tweets i tiden omkring Trumps annoncering. Over en million af dem skulle vise sig at være skrevet af robotter.

'Jeg tænkte bare 'wow, det virker ret højt',' siger Thomas Barlow, der ledte studiet på Brown University.

Også andre emner ramt
Når det kommer til andre emner, kan robotterne stå for endnu større dele af Twitter-opslag, viser det sig.

Blandt andet når debatten falder på 'fake science', altså falsk videnskab, hvor 38 procent af opslagene er skrevet af robotter.

Thomas Barlow siger videre, at han og hans kolleger altid har undret sig over, hvordan der var så mange, der var skeptiske omkring noget, videnskaben ellers var ret tydelig omkring.

Nu lader det til, at en af grundene er fundet.

653 kommentarer
Vis kommentarer