Trumps mur kan smadre dyrelivet

Ifølge en amerikansk forsker, så kan Trumps mur skære hundredvis af dyrearters habitat over

Der er blevet talt meget om, hvorfor Trumps mur langs USA's sydlige grænse er en tvivlsom ide, og nu er der et nyt problem, der bliver skubbet frem i lyset: Diversiteten i grænseområdet.

Det skriver forskeren Jennifer R. B. Miller, der er seniorforsker hos Center for Conservation Innovation hos Defenders of Wildlife, i et blogindlæg i Scientific American ifølge Videnskab.dk.

Sammen med mere end 2.500 forskere fra hele verden stod hun tidligere i år bag et studie i tidsskriftet BioScience, der forklarer, hvor skadeligt det er for dyrelivet i grænseområdet, hvis Trumps mur bliver bygget.

- Der lever nemlig mere end 1.500 vilde dyrearter i det område, som muren vil skære midtover, og mange af dem kan ikke bare flyve over muren, hvis der for eksempel er mangel på vand, eller oversvømmelse, der ødelægger dyrenes fødekilder, skriver forskeren i blogindlægget.

Læs mere på Videnskab.dk: Uddøde dyrearter kan bringes til live igen

Det bliver også sværere for dem at sprede deres gener, og derfor bliver risikoen for indavl større.

- Men muren er meget mere end bare en fysisk mur. Store maskiner kommer til at transportere materialer gennem skrøbelig natur, og lys- og lydforurening vil forstyrre og fordrive både dag- og nataktive dyr, lyder det blandt andet fra Jennifer R. B. Miller i blogindlægget.

Hun mener derfor, at det er vigtigt, at man tænker biodiversiteten ind i den politiske debat, og hvis muren absolut skal op, at man så i stedet finder en løsning, der også tilgodeser dyrene.

 

Flere artikler på Videnskab.dk

Din fødselsmåned påvirker, hvilke sygdomme du får

61 tatoveringer fundet på 5.300 år gamle Ötzi

Hvorfor skyder mænd ikke al sæden af, når de får udløsning?
 

221 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere