Tusindvis af pingvinunger døde i Antarktis

De omkom, da deres koloni – som var en stor isflage – kollapsede

Et sted mellem 7.000 og 12.500 pingvinunger er døde, efter den andenstørste koloni af kejserpingviner i Antarktis er kollapset.

Kolonien, som lå på en isflage, blev ødelagt af storme. Ulykken skete tilbage i 2016, men er netop blevet beskrevet i et nyt studie ifølge BBC. Det skriver Videnskab.dk.

Ungernes forældre, som var bedre til at svømme, flyttede hen på en flage i nærheden.

Efter kolonien blev ødelagt, har de voksne pingviner ikke vist tegn på at ville genoprette den, skriver forskerne.

Og det ville også være dumt af dem at prøve, eftersom et stort isbjerg er ved at ødelægge hele stedet, lyder det.

Læs også på Videnskab.dk: Dyrker alle hanner sex med hvem som helst?

Kejserpingvinen er den største pingvinart, og pingvinerne har brug for store isflager, hvor de kan yngle. Isflagerne skal desuden holde, fra pingvinerne kommer i april, til ungerne er klar til at tage afsted i december.

Kolonien, som havde navnet Brunt-kolonien, har i flere årtier haft et gennemsnit på mellem 14.000 og 25.000 ynglepar årligt. Derfor er antallet af unger, der er omkommet, et sted mellem 7.000 og 12.500.

Kolonien stod for cirka fem til ni procent af den globale population af kejserpingviner.

Lektor Peter Fretwell fra British Antarctic Survey bemærkede på satellitfotos, at kolonien var forsvundet.

- Der er sket en form for regimeændring. Havis, der tidligere var stabil og pålidelig, er nu uholdbar, siger Fretwell til BBC.

Læs også på Videnskab.dk: Hvad er du for en fisk? Forskere finder mystisk lilla væsen i havets dyb

Mange af de voksne kejserpingviner har derfor i stedet valgt simpelthen at lade være med at yngle eller har fundet nye steder, hvor deres unger kan vokse op, mener forskerne.

For eksempel har en koloni, der ligger cirka 50 kilometer væk fra den ødelagte, fået mange nye pingviner i de senere år.

Studiet er publiceret i Antarctic Science.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Top 5: Se de vildeste dyre-penisser

Derfor får kaffe og alkohol dig til at tisse

Så stort har Danmark været

 

9 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Hent flere