Tyder på incest blandt forhistorisk irsk elite

Resultaterne fra et nyt studie tyder på incest blandt en forhistorisk elite

Gravhøjen Newgrange er et stort, forhistorisk monument, der er bygget før både pyramiderne i Gaza og Stonehenge.

Én gang om året stråler vintersolen hele vejen gennem gravhøjens gange ind på det inderste kammer.

Det viser sig, at den mægtige elite, der blev begravet der, måske tyede til incest for at holde sig ved magten.

I hvert fald tyder et studie fra Trinity College i Irland i på det. Her har forskere kortlagt 42 stenaldermenneskers genomer, der er fundet i og omkring den forhistoriske gravhøj.

Det skriver videnskabsmediet Gizmodo ifølge Videnskab.dk.

Resultatet overraskede forskerne. 

- Jeg har aldrig set noget lignende, siger hovedforfatter Lara Cassidy fra Trinity College ifølge Gizmodo i en pressemeddelelse.

Læs mere på Videnskab.dk: Var voldtægt almindeligt i middelalderen?

Genomerne viser, at eliten i gravhøjen var nært beslægtede med hinanden. 

Faktisk fandt forskerne et enkelt individ – en mand – hvis forældre enten har været søskende eller forældre-barn.

- Vi arver alle sammen kopier af genomet, en fra vores mor og en fra vores far. Det her individs [genom]-kopier var ekstremt ens, et tydeligt tegn på tæt indavl, siger Lara Cassidy ifølge Gizmodo.

Forskerne mener, at det kan tyde på, at eliten har brugt incest som et politisk værktøj.

- Det vidner om et hierarki så ekstremt, at de eneste partnere, der har været eliten værdig, har været familiemedlemmer, forklarer professor Daniel Bradley, en anden forsker bag studiet, til Gizmodo. 

Derudover har forskere kortlagt andre genetiske profiler fra området omkring gravhøjen. 

Læs mere på Videnskab.dk: Test dig selv: Er du ansigtsblind?

De døde levede for henholdsvis mellem 4.000 og 5.500 år siden i den tidlige irske stenalder. Det nye fund kan give et helt nyt indblik i perioden, ifølge Gizmodo.

Forskerne fandt blandt andet en gruppe af elitære mennesker i gravhøjen og i nærliggende gravhøje, hvor slægten strækker sig over 500 år.

De fandt også, at folk fra fastlandet, som levede af at dyrke landbrug, blandede sig med de irske jæger-samlere.

Det understøtter forskning, der tyder på, at landbruget kom til Irland med migranter omkring 3800 f.v.t., ifølge Gizmodo.

Forskningen er publiceret i det videnskabbelige tidsskrift Nature.

 

Andre artikler på Videnskab.dk:

Her er videnskabens største opdagelser

Kan en psykopat selv gøre for det?

Sådan ser der ud 4.000 meter under isen i Arktis

53 kommentarer
Vis kommentarer