Ufattelig fart: Sort hul kyler stjerne ud af Mælkevejen

Et sort hul har formentlig sendt en stjerne på vej ud af vores galakse med ekspresfart

Sådan forestiller en kunstner sig, at det så ud, da stjernen S5-HVS1 slap helskindet fra mødet med det sorte hul, men til gengæld blev slynget ud af vores galakse i høj fart. (Foto: James Josephides / Swinburne Astronomy Productions)
Sådan forestiller en kunstner sig, at det så ud, da stjernen S5-HVS1 slap helskindet fra mødet med det sorte hul, men til gengæld blev slynget ud af vores galakse i høj fart. (Foto: James Josephides / Swinburne Astronomy Productions)

Når store personligheder dør, siger vi, at himlen bliver en stjerne rigere. Men hvad betyder det så, når en stjerne forsvinder?

Astronomer fra Australian National University i Canberra har opdaget en stjerne ved navn S5-HVS1, der i ekstremt høj fart er på vej ud af Mælkevejen. De tror, at stjernen er blevet sendt på afveje efter et møde med det sorte hul, som rumsterer i midten af vores galakse. Det skriver The Guardian ifølge Videnskab.dk, hvor du også kan se en animation af den kosmiske hændelse.

Stjernen bevæger sig 10 gange hurtigere end normale stjerner med hæsblæsende 1.700 kilometer i sekundet.

Læs mere på Videnskab.dk: Hvordan opleves det at blive slugt af et sort hul?

Den rappe stjerne formodes at have været en del af et solsystem med to sole, der for omkring 5 millioner år siden kom lidt for tæt på galaksens centrum. Og da solsystemets ene stjerne blev opslugt af det sorte hul, blev S5-HVS1 sendt på afveje i ekstremt høj fart.

For mere end 30 år siden teoretiserede en forsker, at en sådan begivenhed kunne finde sted. Men det er første gang, at man har observeret, at en stjerne er blevet skubbet ud af en galakse efter at være kommet for tæt på et sort hul.

Læs mere på Videnskab.dk: Første billede af et sort hul nogensinde: 'Ligner en ring af ild'

Der er dog ingen grund til at tage sorgen over, at Mælkevejen bliver en stjerne fattigere, på forskud. Forskerne forventer nemlig først, at stjernen vil forlade vores galakse om 100 millioner år – hvilket faktisk er relativt hurtigt.

- I astronomiske termer, vil stjernen forlade vores galakse ret snart. Og så kommer den nok til at rejse gennem det tomme verdensrum til evig tid, siger astronom Douglas Da Costa, der har været med til at opdage stjernen, til The Guardian ifølge Videnskab.dk.

Andre artikler på Videnskab.dk

Her er rumfartens tre største udfordringer

Derfor vågner du op med ’jern’ på

Hvad er verdens mest dødbringende slange?

 

118 kommentarer
Vis kommentarer
Seneste i Nyheder
Mest læste i Nyheder
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere